Bjergerlav 9

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet
Den østlige ende af gamle Peder Svendsen Raagaards hus (se under Bjergerlav 7) blev – formodentlig omkring 1780 – overtaget af skåningen Pieter Sørensen, der sommetider kaldtes snedker og til andre tider sømand, men måske var han lidt af begge dele.

Han var blevet gift med Malene Andersdatter, som heller ikke var her fra sognet. De fik otte børn, hvoraf Anders og Jens døde som spæde og Johan omkom ved et forlis i 1804, mens Anders, Elne, Anna, Søren og Trein alle blev gifte og hjemfarne. Malene Andersdatter og Pieter Sørensen Snedker døde henholdsvis 1831 og 1832.

Det blev den yngste datter, Trein, og hendes mand, Hans Olsen Taarnby, der overtog ejerskabet af huset, og siden hen deres datter og svigersøn Peder Pedersen Malm.

Men i 1835 flyttede Hans og Trein til Strandlinien 16, hvor Hans oprettede en vognmandsforretning. De lod Treins søster Ane, enke efter matros Friderich Johnsen Besser, med alle sine børn flytte ind i huset.

Scroll to Top