Din historie

 


Man behøver ikke være borgmester, æresborger eller frihedskæmper for at have et vigtigt bidrag til vores fælles historie.

I Dragør Lokalarkiv har vi masser af beretninger fra de mennesker, der har levet i Dragør og Store Magleby gennem tiden. Et lille udvalg ligger allerede på Dragoerhistorie.dk

Men vi vil gerne have flere, og vi vil først og fremmest gerne høre om dine oplevelser fra de sidste 50 år. Arkivet er derfor med i  “Giv det videre” – et landsdækkende initiativ for at indsamle erindringer, historier og oplevelser om livet i Danmark, som skal skabe indsigt i, hvordan Danmarks historie har udfoldet og udviklet sig de seneste 100 år.

Selve indsamlingen foregår på www.givdetvidere2017.dk, hvor man enten selv kan skrive sin historie eller melde sig til at blive indsamler af andres historier.

Man kan skrive helt frit eller ud fra forskellige temaer, ligesom skoleklasser kan gå med og skrive og indsamle historier i undervisningen.

Alle historier bliver bagefter afleveret til et arkiv, så skriver du om dine erindringer fra Dragør, ender de i Dragør Lokalarkiv.

“Giv det videre” er en del af Historier om Danmark, der er et tværgående samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen. Du kan løbende følge med i projektet på dets facebookside

Læs mere om lokale aktiviteter i Dragør her: Alle har en historie