Huset er nok opført i 1700-tallet, men ombygget væsentligt i 1857. I 1912 blev der indrettet et værelse på loftet, og senere er kvisten mod syd bygget på. Det oprindelige stråtag er nu udskiftet med tegltag.
I 1890’erne blev der indrettet en lille forretning i østgavlen, hvor Betine Præst solgte lingerievarer.
Omkring 1900 blev huset overtaget af smed Bodolph Lundqvist. Han var søn af smeden i Store Magleby, og arbejdede i smedjen på nordre mole i Dragør havn.
Fogdens Plads 11 – Husets beboere i 1700-tallet
Husets ejere fra i 1800-tallet og frem
| Indtil 1832 | Bleger Peter Jacobsen Tydsk |
| 1832-1873 | Styrmand Peter Jacobsen Tydsk og hans enke Ellen Niels Jørgensen |
| 1873-1895 | Skibsfører Svend Sørensen Præst |
| 1895-1899 | Frk. Benthine Dorthea Præst |
| 1899-1938 | Smed Bodolph Lundqvist |
| 1938-1939 | frk. Ellen Vilhelmine Nielsen og frk. Mary Sofie Riber |
| 1939- ? | Kontrollør Martin Steffensen |