Oplyst af Valdemar Holm, 1971:
Af skibstømrere i Dragør kan nævnes:
Andreas Mortensen Jensen (1823-1910), der var født i Korsør, og blev kaldt “Dykkeren”.
Svend Mogensen (1830-1875), der var født i Sundbyøster.
Carl Vilhelm Constantin Lund (1840-1931), der var født i København.
Anders Jensen Munch (1839-1897), født i Kastrup.
Palm Andreasen Jensen (1848-1920), født i Dragør og søn af ovennævnte Andreas Jensen.
Jacob Jansen Snedker (1836-1903), født i Dragør. Han var far til Martin Jacob Jansen (1874-), der blev drejer i byen og som havde værksted og bolig Jens Eyberts Plads 1.
Hans Erik Hansen (1861-1940), født på Amagerbro.
Endelig var der Pieter Pietersen Povels (1823-1906), født i Dragør. Han var ansat under lodsvæsenet, som havde det nuværende havnepakhus som bådebyggeri til bygning og reparation af lodsbådene.