Blushøj

 


I  dag ligger Blushøj som en forholdsvis beskeden bakke i Dragør Anlæg ved Engvej. Men faktisk er højen kommunens eneste bevarede gravhøj fra oldtiden, og her er én af broncealderens dragørere sikkert blevet begravet for flere tusind år siden.

Dengang kunne højen ses vidt omkring og ikke mindst fra de skibe, der rundede ”øret” ved Amagers sydøstlige hjørne. Derfor brugte man den i middelalderen som et sømærke, der ledte de søfarende ind til handelspladsen ved Dragør, når de store sildemarkeder samlede tusindvis af fiskere og købmænd.

Om natten og i usigtbart vejr tændte man ”blus” på højen – altså et bål på toppen, der kunne vejlede skibsfarten, ligesom et fyrtårn. Blusseriet var ligefrem et erhverv der krævede kongens tilladelse, og den fik en københavner ved navn Rasmus Olufsen i 1558.

Måske har man også brugt Blushøj til at sende budskaber over på den anden side af Sundet. I hvertfald fandtes der tidligere også en Blushøj i nærheden af Malmö.

Blushøj i Dragør er langt fra den eneste af sin slags, for rundt om i landet ligger mange høje med samme navn. Nogle steder har man påvist, at man ved at tænde bål har kunnet sende enkle meddelelser fra høj til høj over lange afstande, og dermed kunnet kommunikere næsten lige så hurtigt, som vi gør i dag.

I dag er Blushøj først og fremmest et samlingspunkt og rammen om nogle af Dragørs traditioner, f.eks. når der rides til tønden på Engvej til fastelavn og trilles æg ned ad højens sider til påske.

Lidt nord for Blushøj anlagde foreningen Dragørs Fremme i 1912 en stenhøj for at markere foreningens 25 års jubilæum. På stenene står navnene på foreningens første bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere om højen hos Nationalmuseet
Se billeder fra Blushøj på Arkiv.dk