Bjergningsvæsenet

Øresund har altid været et vanskeligt farvand at sejle igennem. Mange skibe er stødt på grund på deres vej gennem den smalle passage mellem Amager og Saltholm.

I århundreder tjente folk i Dragør gode penge på at hjælpe de grundstødte skibe fri. Fra Dragør havn sejlede man ud med både og pramme, og bjergede lasten fra det grundstødte skib derover i.

Dette arbejde var grundlaget for Dragørs bjergningsvæsen, der gav byen gode indtægter. Bjergelønnen tilfaldt nemlig ikke bare de mænd, der udførte arbejdet, men en del af beløbet gik i byens kasse. Helt frem til 1910 var indtægterne fra bjergningerne integreret i Dragør Kommunes økonomi.

Christian Mølsteds maleri fra 1923: "Byens båd går ud til forhandling om bjergning af strandet engelsk damper" I baggrunden fregatten Jylland med lodsbåd på vej. Billedet tilhører Dragør Kommune.
Christian Mølsteds maleri fra 1923: “Byens båd går ud til forhandling om bjergning af strandet engelsk damper” I baggrunden fregatten Jylland med lodsbåd på vej. Billedet tilhører Dragør Kommune.


Fordyb dig i historien:

Læs mere i Birte Hjorths oversigtsartikel  Bjergningens historie eller den længere beskrivelse af samme forfatter fra Handels og Søfartsmuseets årbog 1978: Bjergningsvæsen

Du kan se, hvilke skibe der blev bjerget i denne oversigt over bjergningsregnskaberne: Bjergninger 1830-1909.

Læs Finn Askgaards artikel om en strid om bjergelønnen i 1788.

Endelig kan du læse om Dragør Bjergelav efter 1910 og se den originale vedtægt for Dragør Bjergelav 1910