Dragør-Bibliotekerne

 

I slutningen af 1800-tallet blev der dannet private læserforeninger i både Dragør og Store Magleby, men egentlige offentlige biblioteker kom først i 1930’erne.

I Dragør var det forfatteren Frits Heide – som i dag nok er glemt – der tog initiativet. Han sammenlagde læseforeningens bogsamling med Dragør Borgerforenings og skabte et folkebibliotek, som blev suppleret med de værker, han selv havde skrevet!

I Store Magleby var der et tilsvarende offentligt bibliotek på skolen fra 1930’erne. i 1968 – en del år før Dragør og Store Magleby kommuner blev lagt sammen i 1974 – dannedes et biblioteksforbund, så lånerne frit kunne bruge begge byers biblioteker.

Biblioteket i “Sadolins Hus” på Vestgrønningen blev indviet i 1968.

Bilioteket i Hollænderhallen åbnede i 1979. Det havde tidligere ligget på Kirkevej 24, hvor der nu er fritidshjem.

Fordyb dig i historien

Læs Birte Hjorths hæfte fra 1985 om Dragørs tidlige biblioteker: Bag bøgernes bunker
Læs Dragør Nyt august 1966 om åbningen af biblioteket på Vestgrønningen.
Se billeder fra Dragør Bibliotek på Arkiv.dk