Dragør Byfond

 

Dragør Byfond - mærkat

Initiativet til en bygningsbevaringsfond i Dragør udsprang af et møde mellem en række kommunalpolitikere og fredningsinteresserede borgere.

Forbilledet var det arbejde, der har været i gang i andre byer, f.eks. Mariager, Svaneke og Ærøskøbing.

Tanken var, at hvis der for at en ejendom kunne bevare sit historiske udseende, krævedes en særlig indsats, f.eks. et stråtag eller en udskåret dør, skulle husejeren gennem fonden kunne få et økonomisk tilskud.

Poul Abrahamsen var drivkraften i arbejdet. På mødet erklærede Poul Dich, at han personligt ville bidrage til fonden med et større beløb.

I 1971 afholdtes ”Dragør-ugen”, hvor man ved en lang række arrangementer skaffede penge til byfondens kapital. Et morgenbord på Kongevejen havde 300 deltagere, som satte over 1.000 rundstykker til livs.

Pinseballet på Færgegården havde fuldt hus og her kåredes en herre fra Strandjægervej som ballets mest bredskuldrede mand. Dragør Kro havde fuldt hus hele ugen. Da regnskabet blev gjort op, var der ca. 60.000 kr. i overskud. Ikke mindst salget af 52.000 pilsnere i ugens løb bidrog til det gode formål.

Det var formentlig Lene Bro, der som repræsentant for kommunalbestyrelsen deltog i et møde i Dragør Fredningsnævn, der fik ideen til Dragør-ugen.

Byfonden blev formelt oprettet i 1972. Dragør Kommune gav et startbidrag på 100.000 kr.

Fonden blev ledet af en bestyrelse på otte medlemmer, og den første formand var Robert Dahlmann Olsen. Bestyrelsen er uafhængig af Dragør Fredningsnævn, men der er personsammenfald mellem de to bestyrelser.

Onsdag den 29. august 1972 uddelte fonden sit første tilskud. Det gik til ejerne af Chr. Mølstedsgade 12, der havde fået lavet to nye kviste.

I dens første fire år uddelte fonden ca. 165.000 kr til i alt 34 forskellige bygningsarbejder.

Læs Poul Dichs artikel, som foreslog oprettelsen af fredningsnævnet: Et fredningsnævn i Dragør