Dragør Kirke

Tidligere hørte beboerne i Dragør under Store Magleby Kirke.

Historien fortæller, at en kvinde fra Dragør beklagede sig over, at hun skulle gå den lange vej til Store Magleby, når hun skulle i kirke. Hun var også utilfreds med, at kirken der ikke kunne opvarmes.

Kvinden havde kontakt med missionske kredse i København, og en ung missionær, Peter Blomberg, påtog sig at holde missionsmøder i Dragør. Heraf udsprang en komité, der arbejdede for at få opført en kirke i Dragør.

I mange ĂĄr samlede man penge ind til kirkebyggeriet. Man bad arkitekten J. H. Wessel om at tegne en kirke, der lignede TĂĄrbæk Kirke, som hans far havde opført nogle ĂĄr tidligere. Dragør Kirkes stil er nygotisk, dvs. at kirken “efterligner” meget gamle kirkers arkitektur.

I 1885 stod kirken i Dragør færdig og blev indviet med deltagelse af kongen. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes nok, at byggeriet af kirken begyndte det år.

Maleren Carl Wentorf har i et maleri skildret kirkens indvielse i 1885. Sceneriet er dog konstrueret, og vinduet i baggrunden ligner mest Store Magleby Kirkes. Billedet tilhører SMK og er deponeret på Museum Amager.

Kirken blev bygget af den lokale murermester Rasmus Pedersen Guldborg. Han byggede også en lang række andre bygninger i Dragør – både offentlige og private.

For dragørbørnene var det en lettelse, at de ikke skulle helt til Store Magleby for at gå til konfirmationsforberedelse. I kirkens første år var der dog kun konfirmation i Dragør om efteråret.

Dragør Kirke fungerede som filialkirke til Store Magleby Kirke indtil 1954, og først da blev Dragør et selvstændigt sogn.

Dragør Kirke fremstår i dag som da den blev indviet. Dog fik kirken i 1958 et nyt våbenhus og i nyere tid er der bygget et kapel og en sognegård.

Dragør Kirke 1995. Foto: Dirch Jansen.

Fordyb dig i historien:

Du kan læse mere om kirkens historie i hæftet Dragør Kirke 1885-2010 af Martin Hans Borg (2010).

Læs her Birte Hjorths artikel om Dragør Kirkes opførelse

Se billeder af kirken pĂĄ Arkiv.dk