Kommunegrænsen

 


Den nuværende Dragør Kommune bestod indtil 1974 af to selvstændige kommuner, Dragør og Store Magleby. Kommunegrænsen gik ikke midt i mellem dem, men ganske tæt på Dragør, som arealmæssigt var den mindste af de to.

Mens der gennem århundreder havde været et vist modsætningsforhold mellem bønderne i Store Magleby og søfolkene i Dragør, oplevede de forholdsvis mange, der flyttede til de nye villakvarterer i første halvdel af 1900-tallet, opdelingen som kunstig.

I 1926 skrev en række borgere langs Kirkevej og i områderne umiddelbart nord for Dragør til de to kommuner og foreslog, at deres kvarterer blev lagt ind under Dragør kommune.

Argumentet var bl.a., at deres børn skulle gå den lange vej til Store Magleby, for at komme i skole – selv om Dragør Skole lå få hundrede meter væk. Men Store Magleby Kommune afviste fuldstændigt ideen. Man var ikke interesseret i at miste skatteydere til naboen.

Kommunegrænsen havde et kringlet forløb gennem de nye villaområder, og på Hollændervej gik den tværs gennem en have, så grunden lå i begge kommuner.

Man behøvede dog ikke at bruge reglen om, at den del af huset, hvor soveværelset lå, var afgørende for det kommunale tilhørsforhold. Men det fortælles, at mens man Dragør skulle betale hundeskat, var man fritaget for det i Store Magleby Kommune. Så hunden var nødt til at sove i den rigtige del af huset!

Af praktiske grunde fik man dog på dette sted rettet kommunegrænsen ud, så den fulgte skellet mellem de enkelte ejendomme.

Mere kompliceret var situationen på Krudttårnsvej, som indtil 1974 løb langs kommunegrænsen.

De to kommuner måtte blive enige om, hvem der skulle vedligeholde vejen, og da der i begyndelsen kun var fortov i den en vejside, gav det naturligvis en del diskussioner.

Den lille sidevej til Kirkevej, Grænsevænget, har fået sit navn fordi kommunegrænsen gik tæt øst for vejens bebyggelse.