Personnavne

 

Navneskikken på Amager

Amager har et ret særpræget navnestof, både i selve navnene og i opbygningen af personnavne. Vi oplever for det meste navnene gennem optegnelser foretaget af præster, degne, birkedommere og andre udefra kommende personer, der kunne være temmelig bedrevidende, uden respekt for lokale traditioner.

Ind imellem giver nogle pudsige misforståelser dog et lille indblik i, hvad folk egentlig sagde. Når en ny præst tiltrådte, varede det oftest et par år, før han forstod at skrive en ordentlig identifikation af de personer, han døbte, viede og begravede.

Da der i hvert bysamfund oftest var flere personer af samme navn, gav man dem tilnavne efter håndtering, oprindelsessted eller andet, og disse tilnavne kunne blive hængende over flere generationer eller ende som slægtsnavne (eks. Kurvemager).

En Dragør-skipper kunne således sagtens hedde Snedker eller Bødker, selv om man skulle nogle slægtled tilbage for at finde en sådan. Det hjælper ikke så meget, at præsten noterer, at den ene forlover er brudgommens svoger, skipper Peder Pedersen, når den pågældende havde to svogre, der hed Peder Pedersen og var skippere, men med hver sit tilnavn.

Der er flere eksempler på, at det er moderens slægtsnavn, der kører videre, selv om faderen også havde et sådant; i et af disse eksempler omtales børnene i flere årtier snart med faderens navn Tækker, snart med moderens navn Gjørtler, og Gjørtler vinder, måske fordi der samtidig var en anden og mere fremtrædende Tækker i byen.

En anden variant var, at hvis for eksempel Jan Jansen og Jan Palmsen havde sønner Jansen og med samme fornavn, blev der hægtet en stump af faderens efternavn på, så sønnerne blev kaldt henholdsvis Jansen Jans og Jansen Palm. Nogle faste slægtsnavne opstod på denne måde.

I det flersprogede miljø bliver Bacher somme tider til Bager, Brouwer til Brygger, Cuyper til Bødker, Wielman til Hjulmand o.s.v., men omvendt kunne en udefra kommende, der var smed, begynde med at blive kaldt dette, hvorefter folk efterhånden troede, at han faktisk hed Schmidt.

Et af de mere underlige eksempler er en bomuldsvæver Jørgen Nielsen, der hele livet blev kaldt Aagerup efter den bebyggelse, han stammede fra, men i skifteprotokollen bliver til Jørgen Nielsen Væver.

Tilflyttere fra Sverige fik omgående navnet fordansket, hvis det var muligt, men man kan undertiden gennemskue, at et skånsk stednavn har været hægtet på og senere er forkortet, som Kämpinge til Kjempe.

I gårdmandskasten kører slægtsnavne som Buur, Bacher og Raagaard i begge sogne. På grund af opkald er der en tendens til, at gårdmænd med helt samme navn og omtrent samme alder optræder samtidig, så man skal være forsigtig med oplysninger om, at en person tjener hos gårdmand N.N., uden at landsbyen også nævnes.

Det kan næppe undre, at de nederlandske navne blev stavet anderledes i Tårnby kirkebøger, hvor det sproglige kendskab måtte forventes at være mindre, men variationen i Store Magleby over tid er betydelig. Lille Marie er først Maritje, derefter Martien eller Martjen, så Marchen, i Tårnby Marken. Katrijn går over Trijn til Trein eller Trejn. Nogle, der er døbt Trein, kalder sig Trine og omvendt.

Et særligt problem er navne med ij, ofte skrevet ÿ. Dansk y blev i ældre tid oftest skrevet ÿ, men i nederlandsk er ij og ÿ det samme og udtales “ej”, hvorfor man kan se nogle præster skrive Ysbrandt og Eisbrandt for Ijsbrandt, og Vejbrandt for Wijbrandt. Emsige skolelærere efter år 1800 har fået banket ind i eleverne at skrive Isbrandt og Wybrandt eller Wibrandt (og Sybrandt for Zijbrandt), men den mest korrekte måde at transskribere ÿ i nederlandske navne må for nutidige danskere være ij, for at indikere udtalen.

Cornelius (Cornelis) har kælenavnformen Crilles (Chrilles, Krelis, Krells, etc.). I Store Magleby anvendtes de to former rask væk om den samme person. Undtagelsen er en periode, hvor sognefogden og gårdejeren på den anden side af Hovedgaden hed det samme, da havde sognefogden monopol på Cornelius, og genboen måtte finde sig i udelukkende at hedde Crilles.

Kælenavneformen af Lijsbeth (Leisbeth) er Leise, og Leise har måske nok været almindelig i dagligsproget i 1800-tallet, men der er ikke nogen døbt Leise før 1910, og det var endda et barn af udensogns ophav.

Pigenavnene Rainou (Rano) og Mainou (Mano) brugtes i Dragør og Kastrup og ellers ikke. Drengenavnene Bastian og Jochum samt pigenavnene Svendborg og Øllegård forekom i Tårnby, men ellers ikke. Det siges, at fru Heiberg aldrig nåede længere ud på Amager end til Tårnby, og hendes sømand “Jokum” tyder på, at det er rigtigt.

I 1700-tallets Tårnby hed Hans Jensens pige Ane Hansdatter, lige som i de fleste danske sogne, men i Dragør ville hun hedde Ane Hans Jensens, i daglig tale Ane Hanses. Endelsen -datter var for udenbys kvindfolk. Om de hollandsksprogede sagde -dochter, er tvivlsomt.

I 1771 kom en kongelig forordning for Slesvig Stift, hvorefter der skulle indføres faste slægtsnavne, og pigerne skulle hedde -sen. På grund af Struensees fald blev det samme ikke indført i Kongeriget. 1786 tiltrådte en ny præst i Store Magleby, fra Broager, som tilsyneladende ikke vidste, at forordningen ikke gjaldt her, og så begyndte menigheden at blive lige så kreativ med navnestrukturen, som resten af landet blev efter 1828.

Hvis Jacob Pietersen får en søn Hans, kan han være døbt Hans Jacobsen Pietersen, og kan derefter findes som Hans Jacobsen, Hans Pietersen, Hans Jacob Pietersen og Hans Jacobsen Pieter. Hvis Gerdt Corneliussen Bacher har en datter Trein, vil bruttoudgaven være Trein Gerdt Corneliussen Bachers og varianterne Trein Gerdts, Trein Gerdt Bachers, Trein Gerdt Corneliussens, eventuelt glemmes det afsluttende -s i disse former, og omtales hun i Tårnby kirkebog, hedder hun Trein Gerdtsdatter eller Trein Bacher. Udefra kommende kvinder, der blev accepteret, fik deres navne ommøbleret efter samme retningslinier. Johanne Sophie Elisabeth Lochmann fra København, datter af Johan Christopher Lochmann, kom således lokalt til at hedde Johanne Sophie Elisabeth Christopher Lochmanns, og Marchen Crillesen, født i Sundbyvester 1842 og døbt i Tårnby, kom som gårdmandskone i Store Magleby til at hedde Marchen Crilles Jansens.

Et mere spøjst eksempel er, at i 1839 blev en søn fra den nuværende museumsgård i Store Magleby gift med Niels Pittersens datter Kirsten Nielsdatter fra Sundbyvester og bosat på en gård i Sundbyøster. Resten af livet blev hun omtalt som Kirsten Niels Pitters, uanset at de boede langt fra Store Magleby.

1828 blev der så indført en lignende forordning i Kongeriget, og den skulle selvfølgelig modarbejdes, især afskaffelsen af -datter. Hvis man nærlæser Store Magleby Sogns folketælling 1834, kan man se på penneføringen, at den lærervikar, der optalte Dragør nordre skoledistrikt, har udført et propert værk og gengivet navnene, som han havde hørt dem, men at han efterfølgende er blevet tvunget af læreren fra søndre distrikt, der også var af udensogns oprindelse, til at tilføje “datter” til alle hunkønsvæsener. I farten er det også gået ud over et par hankønsvæsener.

 

Amagernavne

Herunder er en liste over nogle af de særlige Amager-navne, og deres forskellige variationer:

ADRIAN
ADRIANE
AELTH
AFF
Afh=AFF
Agathe=AGTH
Agda=AGTH
AGTH
Agnete=AGTH
Ahf=AFF
AHLT
Alheit=AHLT
ANDERS
Andreas=ANDERS
Ane=ANNA
ANNA
Anne=ANNA
Arian=ADRIAN
Ariene=ADRIANE
Auscher=OUSCHER
Ave=AFF

BERENT
Beritte=BIRGITTE
Bernth=BERENT
Berte=BIRGITTE
BIRGITTE
Birte=BIRGITTE
BODIL
Boel=BODIL
Bohle=BODIL
Byrre=BØRGE
Bærenth=BERENT
BØRGE

CARL
CARSTEN
Casten=CARSTEN
CATHARINE
Cathrine=CATHARINE
Chirstine=KIRSTEN
Chistine=KIRSTEN
CHRISTEN
Christian=CHRISTEN
CHRISTIANE
Christine=CHRISTIANE eller KIRSTEN
CLAES
Claus=CLAES
CORNELIS
CORNELIUS=CORNELIS
Crelis=CORNELIS
Crilles=CORNELIS
Diderich=DIRCH
DIRCH
Dirk=DIRCH
DORTHE
Dorothea=DORTHE
Dreutje=DORTHE
Druidje=DORTHE
DUIF
Duyf=DUIF

EDVARD/EVERT
Egbert=EDVARD
Eggebert=EDVARD
Ehm=EM
Eibert=EDVARD
Eisbrandt=ISBRANDT
Elen=ELLEN
Elene=ELLEN
ELISABETH
ELLEN
Ellene=ELLEN
Elne=ELLEN
Elsebeth=ELISABETH
EM
Emma=EM
Emme=EM
ESBEN
Esbørre=ESBEN
Espen=Esben
EVERT/EDVARD

Freck=FREDERICH
FREDERICH
Frerick=FREDERICH
Friderich=FREDERICH

Geert=GERDT
Geerthe=GERTE
Gerd=GERTE
Gerde=GERTE
GERDT
Gerrid=GERDT
Gerrit=GERDT
GERTE
Gertrud=GERTE
Gior=JOOR
Grete=GRITH
Griet=GRITH
GRITH
GUNDEL
Gundil=GUNDEL

HELE
Helene=HELE
Heinrich=HENRICH
HENRICH
Hendrik=HENRICH
Hill=HELE

Iffuer=IVAR
ISBRANDT
IVAR
Iver=IVAR

Jochim=JOCHUM
JOCHUM
JOEN
Johan=JOEN
John=JOEN
Jonas=JOEN
Joon=Joen
JOOR
Jord=JOOR
Jurgen=JØRGEN
Jürgen=Jørgen
JØRGEN

KAREN
Karl=CARL
Karne=KAREN
Karsten=CARSTEN
KIRSTEN
Kirstine=KIRSTEN
Krilles=CORNELIS
Kristian=CHRISTEN

LARS
Laurens=LARS
Laurids=LARS
Laydow=LOYDOW
Leisbeth=LISBETH
Leudou=LOYDOW
LISBETH
Loidu=LOYDOW
LOYDOW
LUCIE
Lutze=LUCIE
Lysbeth=LISBETH

Magdalene=MALENE
MAINOW
Majno=MAINOW
MALENE
MARCHEN
MARCHUS
MAREN
Margareta=MARGRETHE
MARGRETHE
Margridt=MARGRETHE
Maria=MARIE
MARIE
Maritje=MARCHEN
Markus=MARCHUS
Marne=MAREN
Marten=MORTEN
Martiken=MARCHEN
Martjen=MARCHEN
Mary=MARIE
Maynou=MAINOW
MOGENS
Mons=MOGENS
MORTEN

NEEL
Nele=NEEL
NICOLAJ
Nicolaus=NICOLAJ
Niel=NEEL
Nielle=NEEL
Nikolaj=NICOLAJ
Nille=NEEL

Ohle=OLE
OLE
Oluf=Ole
OUSCHER

Peder=PIETER
Peer=PIETER
Per=PIETER
Peter=PIETER
PIETER
POUL
Povel=POUL

Ragnu=RAINOW
RAIER
RAINOW
Ranu=RAINOW
Rayer=RAIER
Raynow=RAINOW
Reier=RAIER
Reyer=RAIER

SACHARIAS
Sads=SAS
SAS
Sasse=SAS
SENE
Seybrecht=SIBRECHT
SIBRANDT
SIBRECHT
SIDSE
Sidsel=SIDSE
SIGNE
Sigvard=Sivert
SILLE
SIMON
Sinne=SIGNE
SIRE
SIVERT
Size=SIDSE
Steffen=STEPHEN
Stephan=STEPHEN
STEPHEN
Suen=SVEND
SVEND
Sybrecht=SIBRECHT
Symon=SIMON
Søfren=SØREN
SØREN
Sørn=SØREN
Søvrin=SØREN

Teunis=TØNNES
THEIS
Throne=TROEN
Thryn=TREIN
Thys=THEIS
Ties=THEIS
TREIN
Trine=TREIN
Troels=TRUD
TROEN
Trolle=TRUD
TRUD
Truen=TROEN
Truels=TRUD
Truid=TRUD
Truve=TRUD
TØNNES
Tønnies=TØNNES

WIBRANDT
WILLEM
Villum=Willem
Wilm=WILLEM
Wybrandt=WIBRANDT

Ysbrandt=ISBRANDT
Zacharias=SACHARIAS
Zene=SENE
Zibrandt=SIBRANDT
Zidse=SIDSE
Zille=SILLE
Zire=SIRE
Zybrandt=SIBRANDT