Schouter i Store Magleby

Den hollandske koloni i Store Magleby havde en særpræget styreform, som ikke kendes andre steder i Danmark.

Til at lede det lokale styre blev der udpeget en schout eller ”scultus”, som betegnelsen var på latin.

Schout var på gammelt dansk en betegnelse for rettens og politiets overhoved i en by el. et distrikt, altså en byfoged.

Schouten blev taget i ed af lensmanden, som var kongens lokale embedsmand. Dermed var schouten i en vis forstand kongens lokale repræsentant i Store Magleby.

Schouten varetog både de kommunale og de retslige opgaver. Hos ham var en række myndighedsopgaver samlet: Han var den øverste i byen, politimester, dommer og byens repræsentant udadtil, f.eks. overfor andre myndigheder. Den dømmende, den udøvende og – i lokale forhold – lovgivende magt, var således samlet i én og samme person.

Schouten var ikke valgt, men blev udpeget og sad på posten så længe han levede. Til gengæld valgtes hvert år syv scheppens, en slags rådmænd, der også fungerede som meddommere i retssager. På den årlige byforsamling blev fælles anliggende for byen drøftet. Til at notere beslutningerne i rådet ned og til at hjælpe til i øvrigt, blev valgt en skriver.

Kun hvis man ejede jord, kunne man blive schout eller scheppen. Til gengæld havde man så del i de rettigheder der fulgte med, f.eks. ret til at deltage i ålefiskeri og adgang til at sende sine kreaturer på græs på Saltholm om sommeren.

Schouten og de syv scheppens holdt almindeligvis et møde fire gange om året. Omkring nytår blev der deuden holdt en byforsamling, hvor der skulle aflægges regnskab for kirken, møllen, ålefiskeriet, brugen af Saltholmen osv. Hvis der var behov for det, skulle vedtægterne revideres og der skulle vælges nye scheppens. Alle beslutninger blev skrevet ind i retsbøgerne, og blev derefter betragter som gældende lov.

Vi ved ikke så meget om den måde schoutstyret fungerede på i praksis, fordi retsbøger og dokumenter er gået tabt ved brande o.lign.

I 1596 udstedes et dokument, som beskriver den måde byen ledes på. Schouten og de syv mænd der er ”udtaget af byen”, træffer beslutninger på almuens og menigmands vegne. Det hedder i dokumentet, at beboerne i byen er tilfredse med denne ordning.

I særlige tilfælde kunne Det Store Råd indkaldes. Det bestod af schouten og de syv scheppen, suppleret med de 14 mænd, der havde været scheppens i de to foregående år.


Liste over Schouter i Store Magleby:

– 1596 – Jacob Ariaensen
– 1613- Pieter Jansen
– 1615 – Claus Brouwer
– 1652 Ijsbrandt Jansen Brouwer
1652-1666 Dirch Cornelissen
1666-1691 Jan Eijsbrandtsen
1691-1711 Willem Ijsbrandtsen
1711-1724 Gert Jansen
1724-1732 Cornelis Cornelissen Bacher
1732-1747 Tønnes Hansen
1747-1766 Jacob Gertsen Bacher
1766-1766 Crilles Tønnesen Bacher
1766-1776 Pitter Pittersen
1776-1780 Eisbrandt Cornelissen
1780-1796 Gert Cornelissen Bacher
1796-1817 Dirch Cornelissen
1817-1821 Hans Lauritzen (konstitueret schout), prokurator

Læs mere om hollænderne i Store Magleby.

Læs om politik og administration i Dragør og Store Magleby gennem tiden.