Ildsjæl i 1800-tallet

 

Carl Frederik Wilhelm Hendricksen blev født 1842 på Bornholm som søn af skolelæreren i Olsker. Han forsøgte selv at blive lærer, læste et år på Jonstrup Seminarium, men opgav. Gik derefter i barberlære og blev svend i København.

Han blev gift med en pige fra Dragør, Marchen Strømberg, og korn 1868 til Dragør. Her slog han sig ned som barber i bagergården i Strandstræde 8, hvor han ikke kun klippede og barberede, men også praktiserede som en slags læge. Han klarede benbrud og satte igler på syge steder. 1875 erhvervede han ejendommen Von Ostensgade 24 i Dragør.

Hendrichsen var en meget udadvendt natur, og i foreningslivet fandt han virkerum for sin aktivitetslyst. Foreningsarbejdet var dengang nyt og kom i højeste grad til at præge samfundslivet i sidste halvdel af 1800-tallet. Mange sociale opgaver blev dengang løst på foreningsbasis.

Som barber, og dermed håndværker, meldte han sig ind i “Haandværkernes Syge- og Begravelseskasse i Dragør“. Denne forening er iøvrigt kommunens ældste, idet den blev stiftet 10. juni 1849, altså fem dage efter grundlovens ikrafttrædelse – den grundlov, der sikrede, at borgerne frit kunne danne foreninger. Det har ikke kunnet efterspores, om Hendrichsen har ydet nogen foreningsmæssig indsats i denne sammenhæng, men det er da muligt, at han her har fået interesse for foreningslivets velsignelser.

Omkring 1882 blev Hendrichsen bestyrer af Dragørs nye fattighus, det nuværende “Nørrebo” på Stationsvej 13. Hans arbejde her har øjensynligt givet ham en social forståelse for, at folk havde behov for hjælp ved sygdom, invaliditet og død, en hjælp, der kunne skabes gennem foreningsarbejde.

I 1891 stiftede Hendrichsen, sammen med en kreds af andre borgere, “Dragør og Omegns Syge- og Begravelseskasse“. Det foregik i Holms Lokale (den nuværende Borgerforening). Hendrichsen blev valgt til formand, en post, han beklædte i de næste 29 år.

Et par måneder efter stiftelsen kunne man indvie foreningsfanen, som nu findes på Dragør Museum. Efter indvielsen afholdtes der et stort bal med deltagelse af 32 herrer og 38 damer – det var almindeligt helt op i nyere tid, at generalforsamlinger afsluttedes med bal. I 1933 tog foreningen navneforandring til “Dragør-Store Magleby Kommuners Sygekasse”. Denne fungerede lige til 1973, hvor sygekassevæsenet overgik til offentligt regi. Hele sygekassens arkiv er bevaret, det findes nu i Dragør Lokalarkiv.

1893 stiftede Hendrichsen “Spareforeningen i Dragør og Store Magleby Sogn“. Det var en kasse, hvor man kunne spare op til sin alderdom eller til den dag, man eventuelt blev uarbejdsdygtig. Imidlertid opløste foreningen sig selv i 1912, eftersom ingen benyttede den mere.

At Hendrichsen, som omtalt, var den drivende kraft bag stiftelsen af “Dragør og Omegns Syge- og Begravelseskasse” og tillige dens første formand, forhindrede ham ikke i at stifte en ny begravelseskasse, “100-Mandsforeningens Begravelseskasse” i 1894. Det lidt besynderlige navn fremkommer ved, at daværende konseilspræsident Estrup, i et af sine mange provisorier havde bestemt, at en forsamling, og dermed også en forening, ikke måtte overstige 100 mand. Hendrichsen står opført som foreningens medlem nummer 1. Han var tillige i adskillige år dens formand. At det ikke var lutter begravelses-økonomiske problemer, foreningen tumlede med, viser en avisnotits fra februar 1905:

“Dragør 100-Mands Forening vedtog paa sin Generalforsamling en Herre Tur til Sundby, hvortil Foreningens Formand føjede sit Løfte “at vise de deltagende Foreningsmedlemmer København ved Nat”. Turen fandt Sted den 2den Februar, og efter en behagelig Aften tilbragt i Sønderbros Teater holdt Formanden uden at blinke sit Løfte og viste sig herunder i Besiddelse af et indgaaende Kendskab til Hovedstadslivet paa denne Tid af Døgnet.

Efter en rørende Tale, hvorved det fastsloges, at Foreningen næste Aar vilde forhøje sit Tilskud til en lignende Tur med 50 Kr., forlod Formanden Medlemmerne, da han følte sig noget anstrængt.” – og så bladrer man jo hurtigt et år frem i aviserne for at læse om det forhøjede tilskud til denne specielle foreningsudflugt. Men nej, tilskud til en udflugt som sidste år lod sig ikke gøre. Under statskontrol kunne den slags udgifter ikke mere afholdes af foreningens kasse.

Hendrichsens ideer til foreninger på det sociale område var utallige. Han har således haft i tankerne at danne “Dragørs kvindelige Sygeplejeforening“. Lokalarkivet er i besiddelse af vedtægterne for en sådan forening, nedskrevet af bestyrer Hendrichsen selv. Foreningen har muligvis eksisteret, men det er lige så sandsynligt, at “Menighedssygeplejen i Dragør“, der blev stiftet i 1905, er kommet ham i forkøbet.

Hendrichsen havde mange jern i ilden. Også “Dragør Fiskeriforening” havde han forbindelse med. Det er muligt, at han har hjulpet fiskerne med at få denne forening op at stå, i hvert fald var han dirigent ved generalforsamlingerne i foreningens første periode. Foreningens forhandlingsprotokoller ville naturligvis kunne fortælle mere derom, hvis de eksisterer endnu. Lokalarkivet har dem desværre ikke.

Som en selvfølgelighed finder vi også Hendrichsen i en af de politiske foreninger: “Højres Arbejder og Vælgerforening“. Her sad han i mange år i bestyrelsen for landsforeningens Dragør-afdeling. I 1908 var Hendrichsen medarrangør af et stort fællesmøde i Dragør med deltagelse fra København og fra det øvrige Amager.

I 1906 er bestyrer Hendrichsen løs igen. Denne gang er det “Dragør Grundejerforening“, han stifter. Foreningens formål var “at dæmme op for Bybestyrelsens Reformiver og at være en Bremse for, at Udviklingen ikke gaar for rask af sig”. Man havde på det tidspunkt lige fået vandværk og gasværk. Skulle man nu også have renovationsvæsen, kunne det betyde forhøjede skatter. Og det var jo ikke meningen, at Dragør skulle være en storstad. Desværre er der ikke afleveret noget materiale fra denne forening, men man kan da håbe, at det kommer.

Selv om de socialt betonede foreninger nok havde et selskabeligt islæt, så finder vi også bestyrer Hendrichsen som aktiv foreningsmand i Dragørs selskabelige foreninger.

Hendrichsen var medlem af “Dragør Kegleklub“s bestyrelse i mange år. Han har muligvis tillige været klubbens formand; han var i hvert fald med, da foreningen, uvist af hvilken grund, blev nedlagt i 1910. Det var tilsyneladende ellers en aktiv forening, der foruden at slå kegler tillige afholdt baller og skovture. Ved en større middag nedlagdes foreningen og man holdt auktion over foreningsfanen.

I den selskabelige forening “Enigheden” blev Hendrichsen indvalgt i bestyrelsen som kasserer i 1906. Foreningen var stiftet i 1880 og talte i 1906 116 medlemmer. Den arrangerede i begyndelsen af århundredet store fastelavnsfester og dilettant-forestillinger af velgørende karakter. Ellers var det vist en forening, hvor man dyrkede selskabeligt samvær omkring punchebowlen. Lokalarkivet vil gerne vide, hvor foreningsprotokollerne er blevet af.

Det var lidt om 10 foreninger, af hvilke bestyrer Hendrichsen var medlem. Det er muligt, at han tillige har været medlem af flere andre foreninger. Foreningsmenneske kan man i hvert fald godt kalde ham.

Artiklen er et foredrag, der blev holdt ved åbningen af Lokalarkivets udstilling i forbindelse med Landsindsamlingen af foreningsarkivalier 24. maj 1982. Den har desuden været trykt i bogen “Brikker til et Dragørpuslespil (1990) af Birte Hjorth.