Sidse fra Saltholm

Under Store Nordiske Krig (1700-1721) blev øen Saltholm i Øresund brugt som karantænestation.

Skibe og mandskab, der kom fra pesthærgede steder, blev beordret i 40 dages isolation på øen. Dette krævede et større vagtmandskab, der hovedsageligt bestod af indrullerede matroser fra flåden. Krigen kom derfor til at præge dagliglivet på Saltholm, for øens få faste beboere.

I 1715 døde opsynsmanden på Saltholm, Eibert Corneliussen, under mystiske omstændigheder. Arkivar Birte Hjorth har trævlet historien op og belyser i artiklen “Sidse fra Saltholm” forholdene omkring hans død og følger hans unge hustru, Sidse Nielsdatters omtumlede liv, indtil hun endte sine dage på Årø i Lillebælt.

Saltholm set fra Amager. Gengivelse fra Laurids de Thurah: Amager og Saltholm, 1756.
Saltholm set fra Amager. Gengivelse fra Laurids de Thurah: Amager og Saltholm, 1756.

Læs videre:

Hent artiklen om Sidse fra Saltholm (Nyt fra Lokalhistorien 14). Artiklen har tidligere været publiceret i Personalhistorisk Tidsskrift, 1999, nr 1 og i Nyt fra Lokalhistorien, nr 14 (2002).

Læs mere om øen Saltholm