Dragørfortet

 


Da Københavns befæstning blev stærkt udbygget i slutningen af 1800-tallet, blev der ikke bygget fæstningsanlæg på Amager. Der havde i 1870’erne været et forslag om at bygge kystbatterier bl.a. ved Dragør, men disse anlæg blev ikke opført.

Derimod blev det ti år senere besluttet at anlægge et batteri ved Kastrup. Det stod færdigt i 1887. Herfra kunne én af de kraftige kanoner svinges mod syd, og beskyde området ud for Dragør.

Det var dog ikke holdbart, at hovedstadens sydlige flanke var ubeskyttet. Mens der vest og nord for København blev anlagt befæstningsanlæg fra slutningen af 1880’erne, kom de to forter på Sydamager først til efter 1910. På det tidspunkt havde trusselsbilledet ændret sig, fordi Tyskland udviklede sig til en stærk flådemagt. Derfor nedlagde man landbefæstningen og etablerede i stedet et forsvar mod søsiden.

Dragørfortet var en del af denne nye strategi. Dets opgave var at hindre fjendtlige skibes passage gennem Øresund og at forhindre, at fjenden gik i land på Amagers sydkyst for at angribe København

På fortet blev der desuden indrettet en søminestation, hvorfra kan kunne kontrollere de minespærringer, som man i krigstilfælde ville lægge ud i Drogden.

Anlægget

Fortet blev bygget på en kunstig ø uden for Dragør og bestod af et uregelmæssigt formet betonanlæg, der i sin midte havde en bygning med kasematter. Den kunstige ø blev bygget af sænkekasser fyldt med beton og sand. Ovenpå bygningen blev fortets kanoner placeret.

Rundt om fortøen, der lå på ca. 2 meter vand, blev der bygget en dækmole, så der rundt om fortet var en slags voldgrav.  Forbindelsen til land skete på en bro, der kaldtes ”Kongens Bro”. Den var egentlig midlertidigt anlagt under byggeriet, men fik med kongens tilladelse lov at blive stående.  Den blev i 1950’erne ombygget til en dæmning, der fik navnet Prins Knuds Dæmning.

Udgiften blev på omkring 1 million kroner, og opførelsen begyndte i 1910. I maj 1915 stod Dragørfortet færdigt.

Byggearbejderne krævede mange mands arbejde. I 1912 var der således 50 mand beskæftiget ved byggeriet.

Strandhotellet i Dragør etablerede et marketenderi ved byggepladsen, så arbejderne kunne blive forsynet med mad og drikke.

Kæmpekanoner

Fortet fik fra starten ikke nye kanoner, men måtte nøjes med 30 år gamle, brugte kanoner med en diameter på hele 35,5 cm. Det var fire meget tunge såkaldte ”Bergske Kanoner”, der var anskaffet efter en beslutning i Folketinget, hvor Venstres ordfører, Christian Berg fik stemt beslutningen igennem.

Kanonerne vejede 58½ ton og de projektiler, de skød med, lidt over ½ ton. Kanonrørene var så brede, at man – når de skulle renses – iklædte én af de tyndeste rekrutter en hessiansæk, og lod ham kravle igennem.

Ved åbningen af fortet var der en del kritik af valget af kanoner. Sagkyndige mente, at de kraftige kanoner, der havde en diameter på 35,5 cm ville kunne blive udsat for beskydning fra søen. Kanonerne skød kun ét skud hvert 4. minut og rækkevidden var kun ca. 10 km.

Kanonerne skulle prøveskydes hver onsdag, og forinden gik en trommeslager rundt i Dragørs gader og bad folk om at lukke vinduerne op på klem, så de ikke blæste ud ved lufttrykket.

Ved en gennemgang af Søværnets anlæg i 1937 blev Dragørfortets materiel vurderet som forældet. Det førte til en opgradering året efter, så fortet på 24 timer skulle kunne gøres kampklart. Kæmpekanonerne blev nedtaget og erstattet af mindre, men mere effektivt artilleri.

Dragørfortet under 2. Verdenskrig

Det var i 1930’erne planen, at Dragørfortet skulle udstyres med luftværnekanoner, men tyskernes besættelse af Danmark i 1940 kom på tværs, så de blev først opstillet i 1950’erne.

Da tyske fly om morgenen den 9. april 1940 fløj henover Danmark som led i tyskernes besættelse, meldte udkigsposten på Dragørfortet om overflyvningen kl. 05.30.

Man spurgte, og der skulle skydes mod dem, men fik den direkte ordre, at det skulle der ikke.

Den 2. maj 1940 overtog tyskerne fortet og indrettede det til kaserne og skydeskole. Desuden indrettes en marineradarstation.

Ved besættelsens afslutning i maj 1945 nægtede fortkommandanten at overgive sig til andre end engelske myndighedspersoner.

Med en engelsk soldats mellemkomst lykkedes det først den 7. maj at få en engelsk officer til Dragør, så fortet kunne blive ”befriet”.

Dragørfortet under den kolde krig

Da 2. Verdenskrig sluttede, blev brugen af Dragørfort reorganiseret. På Dragørfort uddannedes kystartillerister, som betjente de kanoner, som kunne skyde ud over Øresund og Køge Bugt.

Men da Danmark trådte ind i Nato i 1949 blev fortet i stedet udstyret med luftværnsartilleri. Der kom i kraft af USA’s våbenhjælpeprogrammer nyt skyts, og bl.a. blev der opstillet store luftværnskanoner.

Besparelser på forsvarsbudgettet betød imidlertid, at disse funktioner blev nedlagt i 1957. Skytset blev fjernet, men forsvaret opretholdt bemandingen på fortet der, som stadig var i brug som kystradarstation.

Fortet var dog stadig udrustet med kanoner, og havde indtil 1999 de sidste skudklare kanoner på Københavns Befæstning.

Ved en øvelse i 1989 prøveskød man dem for sidste gang.

Fortet i dag

I den sidste del af fortets aktive periode, blev der indrettet en station for den såkaldte VTS (Vessel Traffic Service) i Øresund. Fra et operationsrum på toppen af fortet blev der holdt øje med skibstrafikken i Sundet under arbejdet med bygningen af Øresundsforbindelsen. Denne funktion ophørte, da forbindelsen stod færdig i 2000.

Fortet blev sat til salg i 2001. Der var en hel del interesserede købere, og et lokalt initiativ søgte at rejse penge til at bevare fortet og anvende det til lokale formål.

I dag er fortet privatejet og indrettet som hotel og restaurant.

Der er adgang til de udvendige dele af fortet, som er fredet som fortidsminde.

Fordyb dig i historien

Se en dagbog for en sergeant af reserven, der lå på Dragørfort i 1928:
Livet på Dragørfortet

Læs Mogens Stubs beretning som værnepligtig på fortet 1951-1952:
Kystbasse på Dragørfortet

Se billeder af Dragørfortet på Arkiv.dk

Læs om fortets bygningshistorie m.m. i bogen “Dragørfort 1914-2014” af Tom Wismann.

Se plantegninger m.m. fra Dragørfort i 1922 (klik for at se i større udgave):