Portrætmaleren Emma Grubb

Emma Grubb blev født i Stockholm i 1857.

Selvom Sverige dengang var det eneste skandinaviske land, hvor kvinder kunne få en kunstnerisk uddannelse, drog Emma Grubb til München for at få sin. Skolen dér var meget søgt af både skandinaviske og tyske kvinder.

Emma Grubb afsluttede formentlig sin uddannelse omkring 1880. Nogle år senere flyttede hun til Danmark og fik endda dansk indfødsret i 1916.

Grubb kendte maleren Bertha Wegmann (1847-1926), som også havde uddannet sig i München. Bertha Wegmann vendte tilbage til København i 1883 og var i 1887 var med til at starte Tegneskolen for Kvinder, som var oprettet som en protest mod at kvinder ikke kunne blive optaget på Kunstakademiet. 

Det lidt generte, sænkede blik går igen på fotos af Emma Grubb fra hendes senere år. Grubb og Wegmann kendte hinanden fra München, hvor de begge fik deres kunstneriske uddannelse. Flere af malerinderne i Wegmanns München-kreds fulgte hende, da hun i 1883 vendte tilbage til Danmark. Måske også Emma Grubb? Grubb var i hvert fald bosat i København fra slutningen af 1880’erne og fra 1906 i Dragør. ”Til lille Emma” står der på en af de tegninger, som Bertha Wegmann lavede i Grubbs venindebog, ”Kære Navne”-bogen. Grubb og Wegmann har også moret sig med at lave små tegninger eller nærstudier af næser og øjne. To næser med Wegmanns signatur findes i bogen og et øje med Grubbs.

 

Måske var det bekendtskabet med Wegmann og andre danske kolleger, som fik Emma Grubb til at vælge København som base efter München. Det er også muligt at Emma Grubb har været lærer på Tegneskolen for Kvinder. Mandlige elever havde hun også f.eks. den unge maler og tegner Kay C. (1899-1981).

Der er ikke megen dokumentation at finde om Emmas generation af kvindelige kunstnere. Mange af dem blev hurtigt glemt. Konkrete oplysninger om Emma Grubbs uddannelse og karriere er svære at finde.

Emma Grubb var, ligesom Bertha Wegmann, hovedsagelig portrætmaler. I 1889 udstillede hun på Charlottenborg et portræt af den danske murermester, arkitekt og kunstsamler J. W. Frohne (1832-1909). Der kendes også et portræt af frilandsmuseets stifter Bernhard Olsen (1836-1922) udført 1902.

Emma Grubb (til højre) og Anna Bahr ved deres bolig i Tulipanhuset i Dragør. Huset ligger i Tulipangade, det nuværende Zytfensgade. Her boede de i over 40 år. Mange af byens børn kendte frøkenerne og huset, fordi Anna Bahr var spillelærerinde. Ved juletid holdt de et særligt julearrangement for børnene. Fotografiet er fra omkring 1910.

 

I København mødte Emma Grubb klaverlærerinden Anna Bahr (1866-1946) fra Flensborg.

I 1906 flyttede Emma ind i Tulipanhuset i Dragør, hvor Anna Bahr allerede havde boet nogle år.

Anna Bahr døde dér i 1946 og Emma Grubb i 1951. De efterlod Tulipanhuset til en fond, som skulle give bolig for to enlige, uformuende kvinder. Dragør Kommune overtog huset da fonden ophørte, og solgte det siden til private købere.

Det var endnu i 1906 usædvanligt at to enlige kvinder slog sig ned i en fremmed by. Men Dragør havde i århundreder været vant til selvstændige, selverhvervende kvinder. Det er sikkert også baggrunden for at flere unge kvindelige kunstnere slog sig ned i byen i kortere eller længere perioder omkring 1900. Normerne for hvad kvinder kunne tillade sig var anderledes end i mange andre små danske byer.

Stilleben malet af Emma Grubb. Privateje i Dragør. Grubb var uddannet på Kunstakademiet i München. Hendes malestil er derfor mere påvirket af den tyske og – her især – af den hollandske stil, end mange af hendes samtidige kolleger uddannet i Danmark og Frankrig. Maleriet er udateret, men kan sagtens stamme fra tiden i Dragør. Alle de viste madvarer, sildene, gåseæggene, rabarber og smør var dagligvarer i byen. Dragør er stadig kendt for sine gæs og sildene kunne hentes hos fiskerne lige nede på havnen, få meter fra Tulipanhuset. Emma Grubbs opstilling trækker linjer tilbage til hollandsk 1600-tals maleri.

 

I Dragør kan man stadig kan finde sparsomme eksempler på Emma Grubbs kunst. To malerier i privateje forestiller hhv. et stilleben (billedet herover) og papegøjen “Stina”.

Dragør lokalarkiv har to små skitsebøger, som viser Grubbs evner som portrætkunstner. I skitsebøgerne findes også enkelte landskaber og figurstudier. De er ikke alle daterede, men nogle af tegningerne er fra 1890-91.

Et enkelt landskabsbillede, en akvarel dateret 1875, viser en vulkan i udbrud i baggrunden og forstiller formentlig vulkanøen Stromboli i Italien. Arkivalier i Dragør lokalarkiv viser, at både Emma og Anna Bahr var meget berejste. Akvarellen viser, hvor fint et håndelag Emma Grubb havde allerede som 18-årig.

Det er også Dragør Lokalarkiv som har Emma Grubbs ”Kære Navne”-bog i sin samling. Heri har venner og kolleger skrevet og tegnet hilsener. Bertha Wegmann har leveret flere små tegninger af næser samt et portræt af en ældre dame.

Den norske maler Dina Aschehoug (1861-1966), som i en lang periode boede og arbejdede i Danmark, er også repræsenteret med flere tegninger. Udover andre af de kvindelige malere har en gruppe af tidens unge kvindelige forfattere og kvindesagsforkæmpere sat deres signatur i bogen. Nogle af dem har formentlig besøgt Emma Grubb i Tulipanhuset i Dragør.

Emma Grubb og Anna Bahr var optaget af det åndelige. Der er et fotografi fra Emma Grubbs gemmer som forestiller Madame Blavatsky (1831-91), Teosofisk Samfunds medstifter. Blavatskys og hendes arvtager Annie Besants’(1847-1933) lære er en blanding af socialisme, kvindesag og teosofi.

Senere blev Grubb meget optaget af Martinus lære – en slags dansk version af teosofien – og breve viser at hun gav økonomiske bidrag til Martinus Instituttet. Nogle af de kunstnere og forfattere, som er repræsenteret i ”Kære Navne”-bogen delte interessen for teosofien.

Emma Grubb: Mandsportræt, betegnet Jans 1901. Skitsebog 1, Dragør Lokalarkiv. Portrættet her forestiller formentlig lodsbogholder Dirch Jansen Jans (1845-1922) fra Dragør. Det er udført 1901 og dermed bevis på, at Emma Grubb besøgte Dragør flere år før hun endeligt slog sig ned i byen i 1906. Det var ofte pensionerede lodser som fik tjansen med at føre lodsstationens bogholderi, når de ikke længere havde kræfter til det hårde liv på søen. Dirch Jans var således lods fra 1870-84 og derefter lodsbogholder 1884-1906. Grubb har tegnet ham iført det fine tøj med den hvide knækflip. Der er megen værdighed over ham på trods af det lidt sammenbidte udtryk

.

Emma Grubb blev helårsbeboer i Dragør 1906 men i en af hendes skitsebøger finder vi et portræt af en ældre herre, betegnet ”Jans 1901”. Det er formentlig et portræt af lodsbogholder Dirch Jansen Jans (1845-1922) fra Dragør. Grubb kendte altså byen fra tidligere sommerophold.

Kigger man på skattelisterne fra Dragør kommune i de år, Emma Grubb boede dér, kan man se at hun havde en gennemsnitsindtægt. Den er omkring det dobbelte af en fiskerindtægt. Hun opgiver også at hun har en smule formue.  Hun og Anna Bahr har haft økonomisk frihed til at leve, som de ønskede i Tulipanhuset i Dragør.

Emma Grubbs indtægt er formentlig både kommet fra undervisning og fra salg af kunstværker. Desværre deler hun skæbne med mange andre af tidens kvindelige kunstnere, deres værker er svære at opspore.