Middelalderens Dragør

 

Sildemarkederne

Dragørs beliggenhed ved Øresund og på kanten af Østersøen, har gennem tiderne været byens eksistensgrundlag. Havet og skibsfarten har bestemt livets gang og byens udvikling.

Først var det hansetidens sildefiskeri og de dermed forbundne markedsaktiviteter, der hvert efterår tiltrak op til 30.000 fremmede købmænd, fiskere og mange fra omegnen, som kunne tjene lidt ekstra på at klargøre silden.

Da de store markeder ebbede ud omkring 1500, tog en fast beboelse langsomt form – fortrinsvis langs kysten.  Det var især var fiskere, der bosatte sig på stedet. På samme tid blev området formelt overdraget til de indvandrede nederlændere, som havde bosat sig i Store Magleby.

I middelalderen var der meget store forekomster af sild i Øresund, og hvert år kom folk fra hele Nordeuropa til handelspladser ved sundets kyster, for at fange og handle med silden.

Én af handelspladserne lå ved det nuværende Dragør og omfattede et areal, der var større en Dragørs gamle bydel er i dag.

Flere af de såkaldte hansestæder, dvs. byer der var medlem af et handelsforbund, havde rettigheder til at handle i Dragør.

Nutidens gadenavne er med til at fortælle denne historie, for de er opkaldt efter nogle af hansestæderne: Stralsund, Wismar, Stettin og Lübeck. Også hollandske byer havde handelsret, og de har givet navn til Kampensgade, Deventergade, Zytfensgade – og Hollandsfed.

 

Stakhaven

Mellem Lybækstræde og Stettinstræde i Dragør ligger Stakhaven, som gennem mange hundrede år har ligget ubebygget hen. Nationalmuseet foretog her 1973-1975 en udgravning og fandt i et to meter tykt kulturlag spor efter fem byggeperioder (ca. 1350-1620).

Bl.a. lå her resterne af tre huse, der lå med gavl-enderne ud til et brolagt stræde, der kan være identisk med det ”Nyenstræde”, som omtales i 1561, hvor kong Frederik den 2. forærer slotsfoged Christoffer Mogensen tre byggegrunde her.

Det ene af husene har været et anseeligt bindingsværkshus med kælder og været fornemt udstyret med bemalede vægge, dekorerede vinduesglas og kakkelovn med glaserede kakler.

Man kan gætte på, at huset har været anvendt af slotsfogeden til at huse fremmede, fyrstelige personer, der er kommet til Dragør ad søvejen. Her har de kunnet hvile ud, inden deres officielle modtagelse i København har fundet sted.

I dag er der ikke spor efter udgravningerne eller af middelalderens historie i Dragør.

 

Fordyb dig i historien:

Læs Lokalarkivets oversigtsartikel: Fra sildemarked til by
Læs Christen Nicolaisens artikel: Dragør i Middelalderen (Fra Arkiv og Museum 1905)
Læs Svend Jans’ artikel Spor fra middelalderens Dragør

Hvis du vil vide mere om resultaterne af udgravningerne i Stakhaven, er de beskrevet af udgravningens leder, Niels-Knud Liebgott i Nationalmuseets publikation Stakhaven – arkæologiske undersøgelser i senmiddeladerens Dragør. Udgivet 1979.
Læs om nogle af fundene i Stakhaven i Svend Jans’ artikel: Ølstobe kander og tønder