Dragør Anlæg

 

I 1887 udkom pjecen ”Dragør fortid og fremtid”, der var et programoplæg for foreningen Dragørs Fremme, og her formuleredes tankerne om at udvikle Dragør fra en hensygnende søfartsby til et mål for turister.

Én af foreningens første opgaver var at etablere en park vest for byen, på et areal kommunen stillede til rådighed. Manglen på beplantede, grønne områder, så man som en væsentlig hindring for, at turisterne ville søge til.

Et par år efter foreningens start begyndte man at holde fester på arealet, hvor det planlagte parkanlæg skulle ligge. Festerne gav et pænt overskud, der blev brugt til plantning af træer og andre anlægsopgaver.

En stor del af byens befolkning deltog i de navnkundige anlægsfester, hvor de mødtes med de mange københavnere, der søgte herud.

Besøgstallet til en midsommerfest, der som regel foregik 2. og 3. søndag i juli, skal tælles i tusinder. Ved anlægsfesten i 1906 deltog over 3.000 mennesker. Mange af dem kom fra København, og ud på natten kneb det for de sidste gæster at komme tilbage dertil. Automobilerne (dvs. busserne) holdt op med at køre kl. 21.30, så private vognmænd måtte køre resten af natten.

Det var også ved en sommerfest, at de første levende billeder blev vist i Dragør, da man i et telt i 1908 havde etableret et biografteater. Det gav sikkert blod på tanden hos én af byens beboere, der kort efter åbnede Dragør Bio.

Den første del af anlægget blev anlagt kort efter stiftelsen af ”Dragørs Fremme” i 1887. Kommunen skænkede et areal på 5 ha land til formålet. I 1890 fortsatte beplantningen i området syd for Blushøj. I 1931 blev anlægget udvidet i området mellem Wiedersvej og idrætsparken. Da kirkegården skulle udvides 1946-1947, blev den en del af det ældste, oprindelige anlæg inddraget.

Foreningens sidste større plan var anlæggelse af en strandpark i forlængelse af det eksisterende anlæg, syd om byen ned mod stranden. Det blev påbegyndt i 1931-1932, men aldrig fuldført, dels af pengemangel og dels fordi et pengestærkt konsortium til etablering af det store badeetablissement på Sydstranden kom i vejen.

Fabrikant Vilhelm Wieder, der i mange år drev det store væveri, der lå hvor Wiedergården ligger i dag, var én af foregangsmændene i arbejdet med at beplante Dragør Anlæg.

Da Vilhelm Wieder døde i 1939, opsatte Dragørs Fremme en mindeplade på en stor sten, der blev sat op i Anlægget. På pladen står:

”For Sol og Sandhed slog du lyd
at skabe var din største Fryd
Strand og Anlæg Dragør til Gavn
aldrig glemmes skal dit Navn”