Lodseri

 


Danmarks ældste lodseri
Lige så længe man har sejlet i Øresund, har der været brug for folk, der kunne føre skibene sikkert gennem det vanskelige farvand. Oprindeligt benyttede man sig af en ”kendtmand”, der kendte ruten gennem mellem de lavvandede områder.

Men i 1684 fik seks mænd i Dragør kongens privillegium til at drive lodseri. De havde spillet en afgørende rolle under slaget i Køge Bugt i 1677, hvor den danske admiral Niels Juel, lokkede de svenske skibe på grund. Med hjælp fra lodserne førte han sine egne skibe tæt forbi de lave grunde i Øresund. Når fjendens skibe sad fast på grunden og ikke kunne komme væk, var de lette at få ram på.

Lodserne fik eneret på deres erhverv, så det var ikke tilladt for andre end de ansatte lodser at drive lodseri. Til gengæld havde lodserne pligt til at føre marinens skibe gennem sundet uden betaling.

Lodsernes antal voksede gennem 1800-tallet, hvor skibsfarten var i fremgang. Dragør var i anden halvdel af 1700-tallet landets næststørste søfartsby, målt i tonnage. I 1880 havde Dragør omkring 50 lodser og dertil kom bådmandskabet, der sejlede lodserne til og fra skibene i sundet.

Men i takt med, at dampskibene vandt frem, svandt behovet for lodser. Dampskibene var mere manøvredygtige og kunne lettere navigere udenom de farlige steder. Skibsførerne fik efterhånden mere erfaring og farvandet blev bedre afmærket. I begyndelsen af 1900-tallet var der kun omkring 6-7 faste lodser tilbage i Dragør.

Under 1. Verdenskrig fik lodseriet igen et opsving, fordi der blev udlagt miner i Drogden rende. Skibsfarten fik brug for lodserne kendskab til farvandet så de kunne sejle sikkert gennem. Efter krigen ændredes lodsernes arbejdsdage. Flere skibe begyndte at tage lods over længere strækninger, f.eks. helt til Skagen.

Uddybningen af Drogden Rende i 1920’ene, der betød, at større skibe gik gennem Øresund fremfor Storebælt, med det krævede til gengæld lodsernes farvandskendskab. Under 2. Verdenskrig medførte udlægning af miner indførelse af lodstvang for større skibe. Det var farligt at sejle ud med lodsbådene, men heldigvis kom ingen lodser noget til i krigsårene.

I nyere tid har Dragør Lodseri fulgt med udviklingen, og udskiftet de gamle lodsjoller med motorbåde. Da flere og flere store fartøjer foretrak sejlads gennem Storebælt, oprettede man en station på Bornholm. Men som et led i rationalisering af lodsvæsenet, besluttede Farvandsdirektoratet i 1984 at nedlægge Dragør Lodseri og samle lodsaktiviteterne i Dragør, København og Helsingør i Sundets Lodseri.


Lodsbygningen
I lodseriets første år gik lodserne rundt på havnen, og holdt med deres kikkerter øje med, om der var skibe ude i Sundet, der havde sat lodsflag som markering af, at de ønskede assistance. Men i 1820’erne besluttede man at bygge et hus på havnen, så lodserne kunne holde udkig i tørvejr. Bygningen blev opført ved siden af smedien og forsynet med med en kvist, hvorfra der var godt udsyn. Senere opførtes der et egentligt udkigstårn.

Da lodseriet voksede gennem 1800-tallet, måtte bygningen udvides, så den fik sin nuværende størrelse. Det oprindelige tårn blev til den tagrytter, der endnu i dag ses på bygningen.

Anlægget af Dragørfortet syd for havnen i 1910 viste sig at hindre lodsernes frie udsyn, og det blev nødvendigt at bygge det nuværende 15 meter høje udsigtstårn ved siden af bygningen. Det stod færdigt i 1912.

Lodshuset er den ældste bygning i Danmark af sin slags. Huset og lodstårnet, der blev fredet i 1987, er i dag indrettet til Danmarks Lodsmuseum.

Der sejler stadig lodser ud fra Dragør fra den moderne lodsstation ved den gamle færgehavn.

Fordyb dig i historien:

I anledning af lodseriets 300-års jubilæum i 1984, udkom Gunvor Petersens bog om Dragør Lodseris historie. Bogen kan lånes på bibliotekerne eller købes gennem Museum Amager.

Tidsskriftet “Vikingen” bragte i 1934 en jubilæumsartikel om Dragør Lodseri 250 år

Dragør Lokalarkiv opbevarer Dragør Lodseris arkiv helt tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet. Du kan se en oversigt over det omfattende arkiv her.

Her er nogle eksempler på arkivalier fra lodseriet:
Christian den 5.s bevilling til Dragør Lodseri i 1684 (Original i Rigsarkivet)
Et eksempel på Lodsprotokol fra 1828 i lodseriets arkiv i Dragør Lokalarkiv.
Lodstakst fra 1800-tallet med priserne på lodsninger gennem Øresund.
Et eksempel på en Lodskvittering fra 1862 for udført lodsning.
Tegning af lodstårnet i Dragør fra omkring 1960.

Se billeder fra Dragør Lodseri på Arkiv.dk
Se Dragør Lodsmuseumsforenings Beskrivelse af lodsstationen fra 2010.

Lodserne fortæller:
Den gamle lods fortæller (1936)
Jens Lydom Christensen erindringer om lodsninger om vinteren
Læs om den om den erfarne sømand, Niels Voss, der gik i land og blev lods
Peter Hansen Taarnbys erindringer om lodseriets nye vilkår i 1900-tallet

Læs også historien om Kejserlodsen, lodsoldermand Frederik Wilhelm Møller – og læs videre i bogen om ham og hans familie. Bogen kan købes i Dragør Lokalarkiv.