Grushullerne

 

Området var oprindeligt Store Maglebys fælles grusgrav. Der har formentlig været gode forekomster af grus her tæt på kysten. Grusområdet strakte sig tidligere noget længere mod syd, så det gik næsten helt ned til Dragør by.

Vejen fra Dragør til Store Magleby løb formentlig udenom.

Ved udskiftningen af Store Magleby jorder i 1809 deles grushullerne af Nordre Dragørvej. Det er en lidt upraktisk foranstaltning, så i 1875 sælges den del, der ligger nord for vejen fra.

Grusgravningen gjorde, at arealet fik et kuperet udseende, og da det senere groede til blev det især brugt til græsning.

Børnene i Dragør brugte det som legeplads. Drengene byggede hytter og pigerne plukkede blomster. Der var firben og salamandere i vandhullerne, og man kunne nemt finde et sted, hvor man kunne ryge cigaretter i smug.

 

Fredningen

Foreningen Dragørs Fremme tog initiativ til at rejse fredningssag for grushullerne. Det skete formentlig i 1942.

Udvalget ”Københavnsegnens Grønne Områder” anbefalede fredningen samme år.

På det tidspunkt blev der ikke længere gravet grus, og der havde i en årrække været offentlig adgang til grushullerne.

Dragør Kommunalbestyrelse bakkede fredningen op, fordi man mente, at ”det vil vække megen beklagelse i Dragør, såfremt det bebygges”.

Store Magleby Kommunalbestyrelse ville ikke modsætte sig fredning, men ville heller ikke betale for at erhverve arealet. Man pegede på, at den tyske værnemagt havde planer om at anlægge startbane i forbindelse med lufthavnen umiddelbart vest for Grushullerne.

Tyskerne brugte området til militære øvelser under Besættelsestiden 1940-1945, så sagen om fredning gik i stå indtil krigen var slut.

Efter 1945 tog man sagen om fredning op igen og man søgte at skaffe de fornødne midler til at erhverve arealet, der tilhørte Store Magleby bylaug. Bylauget forlangte 50.000 kr i erstatning for at afgive arealet til fredning. Fredningsnævnet mente dog, at beløbet var alt for stort, ikke mindst fordi grundværdien kun var 10.500 kr.

 

Foreningen til Grushullernes Bevaring

For at fremme fredningssagen, dannedes en forening, der fik navnet ”Foreningen til Grushullernes Bevaring”. Dens medlemmer kom især fra de nærliggende villaveje.

Med etableringen af “Foreningen til Grushullernes Bevaring”, kom der skred i fredningssagen. Foreninge selv bidrog med 10.000 kr til at købe arealet. Desuden gav Dragør Kommune 10.000 kr.,Store Magleby Kommune 5.000 kr, København og Frederiksberg kommuner hver 5.000 kr, Københavns Amt 10.000 kr og endelig gav Staten 10.000 kr.

Dermed var der økonomisk mulighed for, at give bylauget det erstatningsbeløb, det ønskede. Foreningen havde udspillet sin rolle, og blev opløst i 1952.

Det var en del af fredningsbetingelserne, at grushullerne ikke måtte ændres. Dvs. at der må ikke laves et ”anlæg” eller bebygges på arealet. En idé om at anlægge en legeplads i 1960’erne afvistes af denne grund.

I 1968 besluttede Store Magleby Bylaug at sælge grushullerne til Store Magleby Kommune for 15.000 kr. Kommunen stiller som betingelse for købet, at den får forkøbsret til bylaugets strandarealer.

 

Se flere billeder fra grushullerne på Arkiv.dk

Historisk Arkiv Dragør har arkivalier fra Foreningen til Grushullernes Bevaring.