FattiggÄrden

Nordstranden set fra Stationsvej 1890. FattiggÄrden ses til venstre.
Nordstranden set fra Stationsvej 1890. FattiggÄrden ses til venstre.

PĂ„ Stationsvej 13 ligger huset “NĂžrrebo”, der fra slutningen af 1800-tallet og 50 Ă„r frem fungerede som DragĂžrs fattiggĂ„rd.

DragĂžrs fattigkasse fik oprindeligt sin vĂŠsentligste indtĂŠgt fra en bĂžsse, der var sat op i kirken i Store Magleby.

I 1832 opfÞrte kommunen en ejendom pÄ VestgrÞnningen 38, og indrettede den til bolig for de fattige i byen.

Bygningen pĂ„ Stationsvej blev opfĂžrt af DragĂžr Kommune i 1880-1881. Det var en murermester fra KĂžbenhavn, der indledte byggeriet, men da han gik konkurs, blev det overtaget af murermester Guldborg fra DragĂžr.

Året efter blev den taget i brug som byens fattiggĂ„rd. Her kunne kommunen sĂ„ anbringe de familier, der ikke var i stand til at klare sig selv.

Som bestyrer ansattes Frederik Hendricksen. Han havde vÊret barber i DragÞr og samtidig fungeret som en slags lÊge, fordi der pÄ det tidspunkt ikke var nogen lÊge i byen. Hendricksen kunne yde assistance ved smÄskavanker, som f.eks. behandling af sÄr og bylder. Han solgte bl.a. igler til at rense sÄr med, og han kunne lave huller i Þrerne, hvis man ville gÄ med guldring.

Som bestyrer af fattiggĂ„rden holdt Hendricksen en streng disciplin. LĂ„gen var lĂ„st, og fattiglemmerne skulle have tilladelse til at forlade bygningen, hvis de ville i byen. Der boede 10-15 personer pĂ„ ”NĂžrrebo” og de kunne – ligesom de tidligere beboere pĂ„ kommunens fattighus ”Vesterbo” pĂ„ VestgrĂžnningen 38 â€“ tjene lidt penge ved at reparere trĂŠsko. NĂ„r byens drenge skulle have sat klamper i trĂŠskoen, ringede de pĂ„ klokken pĂ„ fattiggĂ„rdens dĂžr.

Det var isÊr Êldre og svagelige, der kom pÄ fattiggÄrden. F.eks. boede her en gammel og ugift sÞmand, Per Hedberg, der havde vÊret soldat i krigen i 1848, og som ikke havde nogen familie i byen, der kunne passe ham.

Fra 1908 var Þkonom Klingenberg bestyrer af fattiggÄrden, og i hans tid mildnede forholdene noget.

Da NÞrrebo i 1928 ophÞrte med at vÊre fattiggÄrd, blev huset i stedet brugt til husvildeboliger. Dvs. at kommunen kunne anvise en lejlighed i bygningen til folk, der havde svÊrt ved at finde et sted at bo. Stedet var for dyrt at drive for kommunen, og man fik en aftale med KÞbenhavns Kommune om, at de fattige, der skulle forsÞrges, blev anbragt pÄ arbejdsanstalten Sundholm.