Middelalderen

Sildemarkederne

Dragørs beliggenhed ved Øresund og på kanten af Østersøen, har gennem tiderne været byens eksistensgrundlag. Havet og skibsfarten har været de vigtige omdrejningspunkter i byens udvikling.

I middelalderen var der i Øresund et omfattende sildefiskeri. Sildene blev bragt til land og saltet ned i tønder.

Sildene var en god handelsvare, for i det katolske Europa var der brug for mad, der kunne spises i fastetiden, hvor man ikke måtte få kød.

Sildene blev fanget i eftersommeren og købmænd kom fra hele Nordeuropa for at købe sildene med hjem. De havde selv varer med og handlede med hinanden.

De store sildemarkeder tiltrak op til 30.000 købmænd, fiskere og mange fra omegnen, som kunne tjene lidt ekstra på at klargøre silden.

I begyndelse bestod markedspladsen af boder og telte, der kunne sættes op hvert år, når markedet begyndte. Efterhånden kom der også faste handelshuse.

Markedspladsen omfattede en stor del af det areal, der i dag er Dragørs gamle bydel og strakte sig langt nord på.

Flere af de såkaldte hansestæder, dvs. byer der var medlem af et handelsforbund, havde rettigheder til at handle i Dragør.

Nutidens gadenavne er med til at fortælle denne historie, for de er opkaldt efter nogle af hansestæderne: Stralsund, Wismar, Stettin og Lübeck. Også hollandske byer havde handelsret, og de har givet navn til Kampensgade, Deventergade, Zytfensgade – og Hollandsfed.

Efter reformationen aftog handlen med sild, da fasten for mange ikke længere var en del af det religiøse liv.

Markeder ebbede ud mod slutningen af 1500-tallet, men enkelte købmænd kom fortsat et stykke ind i 1600-tallet.

Efterhånden tog en fast beboelse langsomt form, og det var starten på bebyggelsen i Dragør efter det mønster vi kender i dag.

På samme tid blev området formelt overdraget til de indvandrede nederlændere, som havde bosat sig i Store Magleby.

Stakhaven

Mellem Lybækstræde og Stettinstræde i Dragør ligger Stakhaven, som gennem mange hundrede år har ligget ubebygget hen. Nationalmuseet foretog her 1973-1975 en udgravning og fandt i et to meter tykt kulturlag spor efter fem byggeperioder (ca. 1350-1620).

Bl.a. lå her resterne af tre huse, der lå med gavl-enderne ud til et brolagt stræde, der kan være identisk med det ”Nyenstræde”, som omtales i 1561, hvor kong Frederik den 2. forærer slotsfoged Christoffer Mogensen tre byggegrunde her.

Det ene af husene har været et anseeligt bindingsværkshus med kælder og været fornemt udstyret med bemalede vægge, dekorerede vinduesglas og kakkelovn med glaserede kakler.

Man kan gætte på, at huset har været anvendt af slotsfogeden til at huse fremmede, fyrstelige personer, der er kommet til Dragør ad søvejen. Her har de kunnet hvile ud, inden deres officielle modtagelse i København har fundet sted.

I dag er der ikke spor efter udgravningerne eller af middelalderens historie i Dragør.


Fordyb dig i historien:

Læs Lokalarkivets oversigtsartikel: Fra sildemarked til by

Læs Christen Nicolaisens artikel: Dragør i Middelalderen (Fra Arkiv og Museum 1905)

Læs Svend Jans’ artikler Spor fra middelalderens Dragør og Fremmede mønter i Dragør

Læs om nogle af fundene i Stakhaven i Svend Jans’ artikel: Ølstobe kander og tønder

Hvis du vil vide mere om resultaterne af udgravningerne i Stakhaven, er de beskrevet af udgravningens leder, Niels-Knud Liebgott i Nationalmuseets publikation Stakhaven – arkæologiske undersøgelser i senmiddeladerens Dragør. Udgivet 1979. Bogen kan lånes gennem bibliotekerne.

Scroll to Top