Amagerbrug

Der plantes kål på Crilles Raagards marker i Store Magleby. Ca. 1925.
Der plantes kål på Crilles Raagards marker i Store Magleby. Ca. 1925.

Da de hollandske bønder kom til Store Magleby i 1500-tallet, indførte de en helt ny måde at dyrke jorden på.

Den hollandske metode, hvor grøntsager dyrkes direkte på jorden, kendte man ikke i Danmark dengang. Grøntsager stod normalt i mindre haver ved husene, men blev ikke dyrket på markerne.

Amagerbruget er en særlig dyrkningsform, der har været praktiseret på Amager gennem mange hundrede år. Øens jord er af høj kvalitet og meget velegnet til dyrkning af grøntsager, der kræver en næringsrig og kalkholdig jord.

Det særlige ved amagerbruget er, at det er en kombination af kornavl og dyrkning af frilandsgrøntsager, særligt forskellige kålsorter.

Derfor blev amagerbønderne specialiserede i at dyrke kål, og især hvidkål blev deres “signaturgrøntsag”.

I sin bog om ”Danmarks og Norges frugtbare herlighed” fra 1656 skriver Arent Berntsen om Amager:

”Dette Amager er et meget frugtbart og fedt land, giver alle slags sæd overflødigen og så godt og fuldsomt, at det gerne [er] noget dyrere end andet korn købes. Eng og græs giver det og meget rigeligen, så deraf des indvånere meget skønt fæned [må være kreaturer] opføde og underholde, synderlig køer, af hvilke de sig en meget stor fordel vide at gøre, med det herlige smør og mælk de deraf tilvejebringe., og hver torvedag, som onsdag og lørdag, udi stor mængde til København indføre og på Amager Torv udsælge…”.

Amagerbruget er meget arbejdskraftkrævende, og den særlige driftsform har krævet både mænds og kvinders arbejde.

Vogn med latrintønder på samlestationen ved Kløvermarken. Foto af Peter Elfelt, 1906.
Vogn med latrintønder på samlestationen ved Kløvermarken. Foto af Peter Elfelt, 1906.

Gødning

En væsentlig forudsætning for amagerbruget er tilførslen af gødning.

Fordi bruget var en kombination af kreaturhold og dyrkning af markerne, var husdyrgødningen så at sige lige ved hånden.

Men indholdet i hovedstadens lokummer kunne også bruges. Latrin fra de københavnske lokumsspande blev opsamlet og kørt ud på Amagers marker.

Endelig var tang, der kunne hentes i rigelige mængder langs Amagers kyster, også et vigtigt gødningsmiddel. Tangen blev både brugt som gødning, men også til at isolere de kuler man opbevarede grøntsagerne i vinteren over.

Kål lægges i kule på marken på gården Mølledal i Store Magleby. Foto af Dirch Jansen, 1971.
Kål lægges i kule på marken på gården Mølledal i Store Magleby. Foto af Dirch Jansen, 1971.

Afgrøder

Selv om det ofte fortælles, at de nederlandske indvandrere til Amager i 1500-tallet skulle forsyne det kongelige hof med grøntsager, ved vi ikke, om det var begrundelsen for at de kom hertil. Det kan godt have været en mulighed, som hoffet udnyttede, efter at de nye beboere i Store Magleby havde etableret sig.

Under alle omstændigheder blev grøntsagerne dog det primære produkt for amagerbønderne, som kunne afsætte dem i næsten ubegrænsede mængder på torvene i København.

Der blev dyrket så mange grøntsager på Amager, at de også kunne afsættes i Helsingør, Køge og Roskilde, og man kunne selv i små landsbyer ude på Sjælland møde vogne, der solgte grøntsager fra Amager.

Grøntsagsavlen optager omkring af midten af 1700-tallet en fjerdedel af den samlede landbrugsjord. Bønderne var særdeles kompetente gartnere.

Det hedder i en indberetning fra 1740: ”Og bevise de en saa stærk habitude udi alle optænkelige haugeurters frembringelse, at ingen urtegaardsmand, som haver lagt sig paa denne kunst og lært den, skal sige sig at have noget i saa tilfælde for dem forud.”

Det var anseelige mængder af afgrøder, der kunne afsættes på torvet. F.eks. blev der i 1772 bragt 3.400 læs grønkål til København. Heraf kom de 3.300 læs fra Amager. Af de i alt 10.000 tønder rødder var Amagers andel 8.900 tønder og af de 11.000 stokke rød- og hvidkål var amagers andel 8.800.

Nogle år senere, i 1798, blev der tilført næsten 2.566 læs grønkål, hvoraf 2.487 kom gennem Amagerport. Af 19.971 stokke hvid- og rødkål, var de 16.593 fra Amager. Andelen af ”rødder” (formentlig mest gulerødder) fra Amager var 17.487 ud af det samlede antal på 23.584. 

Da hovedparten af landsbyens gårde var brændt i 1809, skænkede frøhandler Mohr i København hver af gårdmændene en pakke med frø, så de kunne komme i gang med dyrkningen igen.

Pakkerne indholdt frø til det, der dengang må have været de ”fine” afgrøder: Hollandske rødløg, gule løg, porrer, gulerødder, tidlig kål, timian, rødbeder, agurker, persillerødder, pastinak og bønner. Foruden dette dyrkede man almindelige kålplanter og korn.

Køer hos Jan Petersen, Møllegade 13 i Store Magleby.
Køer hos Jan Petersen, Møllegade 13 i Store Magleby.

Mejeriprodukter

Amagerbønderne producerede først og fremmest grøntsager, men også mælk, smør og ost blev solgt til forbrugerne i København. Amagernes mejeriprodukter kom især fra Saltholm, hvor der var gode græsningsmuligheder for kreaturerne.

Hollænderne i Store Magleby blev særligt kendte for deres ”koppesmør”, som overklassen værdsatte.

I 1798 kom der gennem Amagerport lidt over 28.000 fjerdinger mælk, mens der gennem de øvrige tre porte kom omkring 18.000. Amagerne stod altså for en betragtelig del af mælkeforsyningen til København.

Efterhånden blev markedet for mælkeproducenter ovetaget af bønder fra andre Sjælland. Amagerne brugte nemlig kål som gødning, og det kunne smages i mælken, selv om forfatteren Erik Pontoppidan skriver, at amagerne er meget omhyggelige med at rengøre de kar, hvor de opbevarer mælk og smør.

Det synes imidlertid som om, at amagerne efterhånden blev ligeglade med mælkehandlen, fordi de tjente gode penge på grøntsagerne. I 1796 hed det, at amagerne ikke solgte mælken med det samme, men skummede fløde og opbevarede den i kobberkedler. Først på den næste torvedag blev fløden – ”dette af spanskgrøn forgiftede tøj” – kørt til byen og solgt. 

En anden samtidig kilde mener, at amagernes smør er ”mådeligt” og at det kun ville indbringe en tredjedel af prisen, hvis det blev eksporteret til England.

Kål

Kålen var måske den vigtigste afgrøde på Amager.

Det var ikke kun selve kålhovederne, der blev solgt. Kålstokkene kunne bruges som briketter i kakkelovnen eller brændes som lys i stuen.

I 1930 vandt blomkål som supplement til de traditionelle kålsorter. Blomkål blev sået i potter om efteråret, og derfor kaldt ”pottekål”. Kålene var klar til salg allerede omkring 1. juni. En del blomkål blev eksporteret til Sverige, og da produktionen var på sit højeste, aftog svenskerne 1 million kålhoveder om året.

Amagerlands Producentforening gennemførte i 1961 ligefrem en kampagne, for at få københavnerne til at spise blomkål. En vogn læsset med blomkålshoveder blev kørt gennem København, og begivenheden fik medieomtale og kom også i fjernsynet.

Kartofler

Endnu omkring år 1800 spillede kartofler øjensynlig ingen særlig rolle som afgrøde på Amager. Der blev ikke registreret indført nogen mængder kartofler til København i 1798.

Da Store Magleby Fælled blev opdyrket, blev der på de lette jorder her gode mulighed for at dyrke kartofler. Gartnerier blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet, men det var typisk gartnere udefra, der flyttede ud. Men med drivhuse og mistbænke blev det muligt at dyrke andre (og ”finere”) former for grøntsager.

Da kartofler fra Samsø i 1930’erne begyndte at vinde markedsandele, slog producenter på Amager sig sammen om et varemærke, der skulle konkurrere. Kongelundskartofler var en fælles betegnelse for kartofler dyrket på Amager.


Fordyb dig i historien

Læs artikler om amagerbruget på Arkiv.dk

Læs mere om torvehandelen

Læs mere om brug af latrin som gødning

Find flere kilder til Store Maglebys historie

Scroll to Top