Bjergerlav

Bjergerlav

Gaden  er opkaldt efter Dragør Bjergningsvæsen, der var organiseret i et lav.

Bjergerlav hed tidligere Lille Grønnegade, men den blev også kaldt Sladregaden, fordi Dragørs koner yndede at holde til her ved hjørnet af Vestgrønningen – dels for at holde øje med deres gæs, der græssede på Vestgrønningen, og dels for at høre den nyeste snak om, hvad der foregik i byen.

Maleren Carl Wentorf har omkring 1895 skildret denne situation på billedet herunder.

Carl Wentorf: Koner på hjørner af Vestgrønningen. Ca. 1895.
Gennem 1700- og 1800-tallet har her boet en del folk fra Skåne, ligesom en del snedkere her har fundet sig en bopæl.

Meget tyder på, at denne smalle gyde oprindelig har været en reberbane, og at byens to første rebslagere har boet her omkring. Det drejer sig om perioden fra midten af 1720’erne til et stykke ind i 1760’erne.

I 1741, da der blev bygget en ny skole til byen (Vestgrønningen 5), oplystes det, at den var beliggende omtrent midt imellem smedehuset (nuværende Dragørhjørnet) og rebslagerhuset, som formodentlig har været en træbygning på fælleden for enden af reberbanen.

Den lille plads i Bjergerlavs østlige ende kan man forestille sig, at rebslageren har brugt til forskelligt grej samt lagerplads for diverse tovruller. Er denne teori om reberbanens placering rigtig, har man muligvis en forklaring på Bjergerlavs lidt besynderlige facon.

I april 1988 blev den sydlige side af Bjergerlav raseret ved en pyromanbrand, som også gik ud over en del andre stråtækte huse i byen. Der blev sat ild til i alt 10 huse i byen, som herefter blev genopført i deres oprindelige skikkelse.

Bjergerlav omkring 1910. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.

Læs mere om:

Bjergerlav 3

Bjergerlav 4

Bjergerlav 5

Bjergerlav 7

Bjergerlav 8

Bjergerlav 9

Bjergerlav 11