Borgmesterkæde

 

Store Maglebys kommunes borgmester, Albert Svendsen, fik i forbindelse med fejringen af Store Maglebys 450 års jubilæum i 1971 overrakt en borgmesterkæde.

Der var samlet ind blandt kommunens borgere, men de indsamlede midler rakte ikke til at betale for kæden.

Derfor bad man gennem Hovedstadskommunernes Samråd de øvrige hovedstadskommuner om at bidrage. Det gjorde de fleste – dog ikke Hørsholm og Rødovre. Flere andre kommuner mente ikke det var nogen god ide at give en borgmesterkæde.

Kæden består af bomærkerne (symbolerne) for 30 af Store Maglebys oprindelige gårde. Dertil kommer bomærker fra de to gårde, der lå i Dragør by.

Bomærkerne blev bl.a. brugt til at mærke gårdenes kreaturer og på sten, der blev sat i skellet mellem gårdenes marker. På flere af Store Maglebys gårde sidder bomærkerne stadig.

Nederst i kæden hænger Store Maglebys oprindelige våben.

Indskriften ”Grote Maglebiv” er byens navn på det hollandsk-plattyske sprog, som blev talt i byen for hundreder af år siden.

Bomærkerne er hentet fra en stav, som blev lavet på initiativ af gårdejer Dirch Jansen, der var én af Amagermuseets grundlæggere.

Ideen om at bruge bomærkerne som symboler i kæden, skulle stamme fra dronning Ingrid ifølge erindring af Peter Thorvald Kromann.

Nederst i kæden hænger to krone-symboler, der kan forklares med, at bønderne i Store Magleby langt op i tiden opfattede sig som ”Kongens bønder”, fordi de nedstammede fra de nederlandske bønder, der med kongeligt privilegium kom til byen i 1500-tallet.

Oprindeligt havde kæden et vedhæng med Store Maglebys våben, men efter sammenlægningen af de to kommuner i 1974, fik den tilføjet Dragørs våben nedenunder. Amagerbanken skænkede det nye vedhæng.

Kæden er designet af guldsmed Eigil Jensen og fremstillet på hofjuveler A. Michelsens værksted.

I 1977 blev borgmesterkæden stjålet ved et indbrud på Rådhuset. Den dukkede dog op igen – i en plasticpose under en sofa på Dragør Kro.