Byforstanderskabet i Dragør

 

Af Ann Nørregaard

De privilegier kong Christian den 2. i 1521 gav den hollandske koloni på Amager, omtaler bl.a. at hollænderne fik tildelt hele øen Amager til selveje mod en årlig afgift.

De fæstere, der hidtil havde beboet øen, blev sagt op og i realiteten tvangsforflyttet.

Da kong Christian den 2. tillige med Mor Sigbrit i 1523 drog i landflygtighed, mistede den hollandske koloni sine skytsånder. Rigsrådet og flere med dette var stærkt utilfredse med, at kongen således havde foræret Amager væk.

Én af kong Frederik den 1.’s første handlinger var derfor at indskrænke hollændernes brugsret til Store Magleby sogn, som omfatter de to byer Store Magleby og Dragør.

140 år senere i en kongelig bevilling af 16.09.1674 blev det endnu engang understreget, at Dragør “således som tilforn altid haver været antaget udgøre en menighed med Store Magleby og med fælles ret og birk”.

I realiteten underlagdes Dragør hermed schout-jurisdiktionen i Store Magleby, ligesom byen langsomt, men sikkert, gled ind i hollænderbyens økonomiske interessesfære.


Dragør får en foged

Fra 17.07.1694 fik schouten i Store Magleby endvidere amtmandens samtykke til selvstændigt at udnævne en underfoged i Dragør.

Oprindelig valgtes denne på ubegrænset tid, men fra 1898 sattes embedet til otte år og i 1910 blev stillingen nedlagt.

Indtil midten af 1700-tallet faldt valget som regel på én af de to hollandske gårdmænd, der var flyttet herned. Derefter var det udelukkende byens skippere, der beklædte embedet.

Nok var beboerne i Dragør underlagt schoutens “hals- og håndsret”, men byens egne, indre anliggender ordnede de i fællesskab på møder, hvor de “fire mænd” (byforstandere) afgjorde, hvad der tjente byen og dens beboere bedst.

Dette noteredes derefter ned og benævntes “byvedtægt”.

Hvornår begrebet “byforstandere” dukker op i Dragør, kan ikke umiddelbart aflæses af kilderne på nuværende tidspunkt. I kildematerialet fra sidst i 1600-tallet optræder de som repræsentanter for byens beboere. De må altså allerede på daværende tidspunkt have været en realitet gennem nogle år.

Byens kasser

Byforstanderne valgtes af fogeden og bymændene for et år ad gangen. De førte hver regnskabet for en af byens kasser, som omfattede byens indtægter og udgifter: Fattig-, skole-, havne- og bykassen.

Omkring 1810 dannedes en femte kasse, jordkassen, til administration af de 200 tønder land eng og fælled syd for Dragør, som man havde købt af Store Magleby. Jorden blev af kommunen udlejet dels til græsning dels til blegerivirksomhed.

Byens vedtægt

En af de ældste by-vedtægter for Dragør der er bevaret, stammer fra 1682.

Med jævne mellemrum op igennem 1700-tallet tilføjedes en række vedtægtsmæssige bestemmelser, der alle fik amtets stadfæstelse.

Den 20.03.1749 holdt byforstanderne et møde, på hvilket de ældre vedtægter dels blev fornyede dels samlede under én vedtægt.

Ved kongelig resolution af 29.04.1818 ophævedes Store Magleby’s jurisdiktion over Dragør, idet begge byer nu henlagdes under Amager Birk med virkning fra den 1.1.1822.

I kirkelig henseende forblev Dragør dog underlagt Store Magleby indtil 1954, da Dragør anneks-sogn blev udskilt som selvstændigt sogn.

Da anordningen om Landkommunalvæsenet af 13.08.1841 indførte sogneforstanderskaber og gav nærmere regler for landkommunernes styrelse, forblev Dragør og Store Magleby uberørt heraf.

 

Dragørs særlige stilling

I en indstilling fra amtmanden til Danske Kancelli henledtes opmærksomheden på, at styrelsen af de kommunale anliggender i de to byer var så væsensforskellige i forhold til det øvrige land, at disse byer “ikke ret vel kunne indrettes i overensstemmelse med Anordningen af 1841”.

I et kongeligt reskript af 08.12.1841 bestemtes det derfor, at Dragør og Store Magleby “indtil videre må bestyres på den hidtil hjemlede måde, men at det, hvis andragende skulle indkomme, vil blive taget under overvejelse, hvorledes en ændring heraf kan iværksættes”.

 

Behov for nye vedtægter

I februar 1852 indgav en del af Dragørs beboere et andragende til amtmanden vedrørende en revision af Dragør byes vedtægter, idet de “ere over 100 år gamle og for en del ikke passer til de nuværende forhold”.

Efter amtets indstilling blev der af Indenrigsministeriet ved en resolution af 19.7.1852 nedsat en kommission med dette formål for øje.

Ved en kongelig resolution af 7.4.1855 blev de af kommissionen udarbejdede vedtægter godkendte.

Byens kommunale anliggender bestyredes stadig af en foged og de fire byforstandere, der ligesom før havde det økonomiske ansvar for byens fem kasser.

Som noget nyt oprettedes en særskilt havnekommission bestående af fogeden og regnskabsførerne for by- og havnekassen.

Byens regnskaber revideredes af otte mænd. Disse vedtægter eller som de retteligen hedder “Dragør Byes Vedtægter 1855”, fungerede helt til 1.4.1910.

Forholdene i Dragør normaliseres

I 1908 var loven om kommunale valg trådt i kraft i den øvrige del af Danmark.

I første omgang gik Dragør ram forbi, men Indenrigsministeriet ønskede naturligt også denne by indlemmet i den almindelige lovgivning, hvorfor det i en skrivelse dateret 5.2.1909 tilkendegav ønsket herom.

Efter samråd med Justitsministeriet nedsattes en kommission, hvis formål var at udarbejde nye, tidssvarende regler for bystyret i Dragør.

Kommissionens arbejde lå færdigt i 1910 og godkendtes af Indenrigsministeriet den 4.3.1910.

1910-vedtægten er i det store og hele underordnet de for landkommuner gældende love og bestemmelser.

 

Byforstanderskab bliver kommunalbestyrelse

De kommunale anliggender administreredes af en kommunalbestyrelse på syv medlemmer, hvoraf én fungerede som formand. Denne havde den udøvende myndighed, ligesom alle tråde samledes hos ham.

Dertil korn fem såkaldte “stående” udvalg: Havne-, skole-, vejudvalget samt alderdomsforsørgelsesudvalget og fattigvæsenet.

“Regulativ for styrelsen af Dragør By’s kommunale anliggender” trådte i kraft den 1.4.1910 og fungerede op til 1953.

 

Gentofte-status

Med baggrund i den stærke befolkningsmæssige og økonomiske udvikling, der fandt sted i Københavns omegnskommuner siden 1920’erne, næredes ønsket om at kunne oprette et samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

Et sådant samarbejde ville naturligt blive gjort lettere ved at kommunerne forfatningsmæssigt stod på lige fod med hinanden. Det lykkedes imidlertid ikke at skabe noget forfatningsmæssigt fællesorgan, dertil var de enkelte kommuners historiske baggrund for forskellig.

Derimod skabtes der ved lov af 20.5.1952 mulighed for at omegnskommunerne via ændringer i deres styrelse kunne opnå samme forfatningsmæssige status som Gentofte – den såkaldte “Gentofte status”.

Dragør tiltrådte denne ordning den 1.10.1953, fra hvilken dag “Vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i Dragør kommune 1953” trådte i kraft. Denne vedtægt var blevet godkendt af Indenrigsministeriet få dage forinden: 28.9.1953.

 

En moderne kommunal administration

Byens kommunale anliggender administreredes fortsat – ligesom i vedtægten af 1910 – af en kommunalbestyrelse.

Dennes formand fik stillingsbetegnelsen “borgmester”, men hans myndighed forblev stort set uændret.

Antallet af stående udvalg forblev ligeledes uændret. Havne- og vejudvalget fortsatte som hidtil. Udvalgene for fattigvæsenet og alderdomsforsørgelsen forenedes under navnet: Det sociale udvalg, medens skoleudvalget gled over i rækken af kommissioner, der oprettedes i henhold til vedtægten.

De to nye udvalg, der oprettedes, var henholdsvis kasse- og regnskabsudvalget samt børneværnsudvalget.

Hertil kom ialt tre kommissioner: Skolekommissionen, bygnings- og sundhedskommissionen samt ligningskommissionen.

Denne vedtægt fungerede med små ændringer og tilføjelser helt op til kommunesammenlægningen i 1974, hvor en helt ny fælles “overenskomst” så dagens lys.

Denne artikel har været trykt i bogen “Dragør og St. Magleby Kommuner: Styreformer – en oversigt”. Udgivet af Dragør Lokalhistoriske Arkiv, 1987.

 

Fordyb dig i historien:

Læs Mette Maltesens artikel om Byforstanderskabet (2000).
Læs om byforstanderskabets hus på Dragør Havn.
Se oversigt over Fogeder i Dragør