Galgebakken

 

Galgebakken ved Store Magleby - udsnit af kort 1700-tallet

På Amager var der tidligere to rettersteder, dels ét i Kastrup, dels ét på markerne syd for Store Magleby.

Galgebakken i Kastrup lå på hjørnet af Amager Landevej og Tømmerupvejen, på den sydlige side.

Galgebakken i Store Magleby lå på fælleden syd for byen. Det er formentlig omtrent der, hvor der er parkeringsplads, når der bliver holdt Dragør Marked.

Det er uklart, hvornår den har været i brug, men det var før 1802, hvor et nyt rettersted blev taget i brug på den tidligere Carl den 12’s skanse ved Kløvermarken på det nordligste Amager. Her blev der indtil 1857 gennemført 35 eksekutioner, alle ved halshugning.

Det er formentlig herfra, at udtrykket ”Amager halshug” stammer.

I Store Magleby havde man tidligere sine egne retsregler, men fra 1600-tallet gik man over til at bruge dansk lov. Det var dog stadig byens bønder med schouten i spidsen, der dømte i retssager.

Retten blev sædvanligvis sat i den gård, hvor schouten boede. Det sidste retssted var Skrivergården, der tilhørte Store Maglebys sidste schout, Dirch Corneliussen. Her holdt man sædvanligvis retsmøder en gang om ugen. Det var rettens første instans, så sagerne var som regel om tyveri, gældsspørgsmål o.lign.

Vi kender ikke til ret mange af de retssager, der blev ført i Store Magleby, for byens retsprotokoller gik tabt ved de store bybrande i 1800-tallet. Men forløbet af én sag er dog bevaret, fordi den blev appelleret til Højesteret.

I 1750 var tre sømænd fra Dragør blevet anklaget for tyveri af varer fra lasten i det skib, hvor de havde hyre. Dommen lød på kagstrygning (dvs. piskning), brændemærkning med et tyvsmærke i panden, og strafarbejde på livstid.

Eksekutionen af straffens to første punkter fandt formodentlig sted på galgebakken ved Store Magleby. Schouten fik af amtmanden besked på at klargøre byens kag og endvidere at skaffe 100-150 mand fra omegnen. Disse mænd skulle være udrustet med høtyve og sikre, at fangerne ikke slap væk.

De tre fik deres straf, men senere flygtede de til udlandet, for at slippe for tvangsarbejdet. Men brændemærket, det var de for livstid.

Læs mere om retsforholdene på Amager

Udsnit af Sterms kort over Store Magleby 1840.