Bagergangen 4

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet
Den første beboer her, som det har været muligt at finde frem til, er matros Anders Johnsen Østerberg.

Han var skåning og er formodentlig kommet til Dragør sammen med sin kone, Karen Nielsdatter, engang i slutningen af 1750’erne. I begyndelsen boede de til leje i Wismarstræde 5.

Det ser ud til, at det var omkring 1764-65, at Anders samtidig med skåningen Bent Hemmingsen købte hver en del af vognmand Thorkel Svendsens ejendom i Bagergangen.

Her har næppe været megen udenomsplads, så de to skåninger besluttede i fællesskab at rykke deres plankeværker lidt længere mod syd, ud i Bagergangen.

Dette blev taget dem meget ilde op af byens styre, og man lod dem straks nedrive, hvilket affødte diverse klager og skrivelser, som nåede helt ind til amtmandens skrivebord. Så Anders og Bent måtte genopføre deres plankeværk på det tidligere sted.

Anders blev optaget i sørullen, og her oplyses det, at han var ”undersætsig med bredladen ansigt”.

Anders og Karen fik tre børn, der overlevede barndommen. En søn, Peder Andersen Østerberg blev, da han var 23 år gammel indstævnet for at have lavet ballade, idet han sammen med en kammerat havde smadret ruder og et plankeværk på Kongevejen 17. Han blev senere lods i Helsingør.

Hans lillesøster, Ellen, blev gift med en skåning, Jens Jørgensen, mens storesøster Bodil giftede sig med matros Jacob Jacobsen Hågen, der var født i Store Magleby og senere blev vægter i Dragør.

Karen og Anders døde i henholdsvis 1791 og 1804. Huset i Bagergangen blev herefter overtaget af Bodil og Jacob. De fik ingen børn, men tog en niece til Jacob, Marchen Lars Zimling, til sig.

I 1801 var Jacob vægter og nogle år senere var de flyttet væk. Det vides ikke, hvornår Bodil og Jacob døde.

I 1812 er huset imidlertid overtaget af en person ved navn Svend Poulsen, om hvem det også er sparsomt med oplysninger, ud over at han i 1797 var blevet gift med en pige, Giertrud Pedersdatter, som vist nok stammede fra Tårnby sogn, og at de i 1817 var blevet skilt efter at have fået to børn – en søn Poul og en datter Benthe.

Det blev senere denne datter Benthe, gift med sømand Pieter Jacobsen Dorth fra Bodestræde 6-8, som videreførte huset. De blev gift i 1830, men allerede knapt et år senere døde Benthe i barselseng.

Pieter giftede sig herefter igen med skipper Jens Andersens Præsts datter Niel fra Bodestræde 3. De fik nogle børn og havde endvidere gennem årene nogle af hendes søskende boende.

I 1874 blev huset overtaget af skomager Christian Julius Bruncke, og i 1892 var det væver Jens P. Jensen, der boede her. Han gik under tilnavnet ”Cecilies Jens” efter sin mor, Cecilie Jens Peter Andreasen. Dette tilnavn blev efterhånden fordrejet til ”Silde Jens”, fordi han også levede af at sælge fisk i Store Magleby.

Til dette brug havde han en trækvogn, ”Vindflækkeren”, som var forsynet med en vinkelformet anordning til at tage af for vinden, når han stred sig mod vestenvinden op ad Kirkevej.

”Silde Jens” døde engang i 1930’erne, hvorefter hans hus blev erhvervet af ejeren i Strandstræde 6 og senere nedrevet. Der ses stadig spor efter huset i gavlen på den nordre fløj af Strandstræde 8.