SkĂžjtebanen

Wiebke Zickert har til arkivet fortalt om skĂžjtebanen ved Engvej:

Da jeg var flyttet til Store Magleby i 1958, kom TV ind i min verden. Min fars onkel og tante ejede et sĂ„dant apparat. Og med det Ă„bnedes den store verden. Vi sĂ„ mange udsendelser, det var et udflugtsmĂ„l lĂžrdag sĂžndag – en rejse helt til BrĂžnshĂžj.

Noget af det jeg husker, er kunstskÞjtelÞb. De (isÊr) piger der svÊvede rundt pÄ isen, ofte til tidens populÊre musik, optog mig meget. Mange vil sikkert huske hollandske Sjouke Deijkstra (fÞdt i 1942). Hun fik mange medaljer, og de fleste af dem af guld.

Omkring 1960 havde vi selv fĂ„et TV. En af de fĂžrste juleaftener i det nye Ă„rti, lĂ„ der hvide kunstlĂžberskĂžjter under trĂŠet til aflĂžsning af de gamle tunge, der skulle spĂŠndes pĂ„ skistĂžvler – hvis man var sĂ„ heldig at have sĂ„dan et par. Det var nu en kold Ăžvelse at spĂŠnde og justere dem.

Vi lĂžb pĂ„ EngvĂŠlen. Der var lys pĂ„ banen – fra en lygtepĂŠl pĂ„ Engvej. Men det var fantastisk. Nogle gange var der musik, sikkert Ă©n der havde en transistorradio med. Det var stort. SĂ„ kunne lokale DragĂžr-piger svĂŠve lige som skĂžjteprinsesserne.

Der blev ogsÄ lÞbet andre steder i byen. BatterisÞen, pÄ indsÞen pÄ Sydstranden. Mange forÊldre har i denne sammenhÊng haft deres bekymring for, om vi ogsÄ skulle prÞve kanalen langs HÞjvejen. Den sÄ nu ikke sÊrlig sikker ud. Der var vÄger mange steder.

PĂ„ EngvĂŠlen var der mange bĂžrn. At lĂžbe pĂ„ skĂžjter mĂ„ vĂŠre en overdrivelse, for jeg husker det som om isen var fyldt af bĂžrn. Der har uden tvivl vĂŠret talt om det hjemme, for i starten af 1961 (5.1.1961) har skĂžjtelĂžb fundet vej til DragĂžr Nyt’s spalter.

Dengang var DragÞr Nyt ikke som vi kender det i dag, med fotos og debatindlÊg mm. Det var et firesidet annonceblad med ganske fÄ indlÊg.

Men tilbage til skÞjtebanen. En Herluf NÞrregÄrd lufter i avisen en idé om aftenskÞjtebane ved trekanten ved Strandlinien. DragÞr Nyt forhÞrer sig hos borgmester Holger Jensen om hans syn pÄ ideen. Udmeldingen lyder, at det vel ikke kan koste alverden.

IndlĂŠgget har helt klart ramt noget hos byens beboere, for allerede i februar (2.2.1961) er den igen omtalt i DragĂžr Nyt. Og borgmesteren har taget ideen med sig, og videregivet den til vejudvalget.

PÄ kommunalbestyrelsesmÞdet 27.11.1961, er der en indstilling fra vejudvalget om tilladelse til at et passende areal oversprÞjtes til anlÊg af en skÞjtebane i anlÊgget pÄ Engvej, pÄ den store plÊne mellem Wieders HÞj og stien ved tennisbanerne. Der har ikke vÊret langt fra rÄdhuset til handling, for samme vinter lÄ der en fin skÞjtebane med lys. Der var gravet ud, og havde trÊ langs kanterne. BrandvÊsenet vedligeholdt banen.

Det var meget eksotisk at fÄ lov til at kÞre alene helt ned til anlÊgget, og lÞbe pÄ skÞjter om aftenen.

Det blev nu ikke byens eneste skÞjtebane. Der var ogsÄ én i Strandparken pÄ arealet bag KrudttÄrnsvej 181-191, der vendte ud mod Sdr. RÞsevej. Det stod under vand mange gange om Äret.

Vintrene 1961 og 1962 mÄ have vÊret kolde nok lÊnge nok, for de Är var der en fin skÞjtebane. Og den blev vedligeholdt af geniale sjÊle, der via vaskehusene sprÞjtede vand pÄ sent om aftenen, nÄr vi var fÊrdige med at danse og lÞbe.

Og moden i disse Ă„r var dejlige hjemmestrikkede sweatre, og strĂŠknylonbukser. Det kunne sagtens matche skĂžjteprinsesserne.