Gadenavne

I Dragørs gamle bydel er der både brede gader og smalle gyder. Gadernes navne er for det meste ret nye, men fortæller om byens århundrede-gamle historie.

Har du lagt mærke til, at gader der går øst-vest ender på –gade og gader der går nord-syd ender på –stræde?  De små slipper, der bl.a. går ned mod havnen,  hedder dog –gange. Og ét par gadenavne bryder helt reglen, nemlig Bjergerlav og Slottet.

Oprindeligt havde gaderne ikke noget bestemt navn. Man kaldte dem ofte efter en beboer i gaden – Jan Lars’ Gade, Dirch Svendsens Gade osv.

Men det var uholdbart – ikke mindst fordi navnet så ændrede sig, når beboerne flyttede.

I begyndelsen af 1800-tallet fik gaderne faste navne, men de var i mange tilfælde inspireret af gadernes navne i København. At gadenavnene skulle være blevet til, fordi Dragør købte kasserede gadeskilte af København, er dog en myte.

Der imod var det et problem for postvæsenet, som af og til sendte brevene forkert.

Derfor ændredes Dragørs gadenavne i 1930’erne til de nuværende.


Læs mere om gadenavne:

Gadenavne og deres historie

Se forskellen på Dragørs gadenavne – før og nu