Fyrvæsen

Det tidligste fyr ved Dragør var et bål, der blev tændt på oldtidshøjen Blushøj. Blusset fra bålet har givet højen sit navn.

Den 8. juni 1560 udsendte kong Frederik den 2. en bestemmelse om, at der skulle etableres en afmærkning af sejlruten mellem Skagen og Falsterbo, ved hjælp af fyr og søtønder.

Selv om man tidligere havde kendt til afmærkning af farvande, var det første gang i verden, at en vigtig sejlrute blev afmærket på denne måde.

Initiativet til til oprettelsen af fyrvæsenet var dog ikke kongens, men skyldtes et pres fra især hollandske skippere, der ønskede at få afmærket sejlruten.

De fyr, der blev opsat i 1500-tallet var simple bålsteder, hvor man fyrede med kul, og dermed fik en kraftig ild, der kunne ses langt væk.

Passagen gennem Hollænderdybet, Kongedybet og Drogden var et overordentligt vanskeligt gennemsejlingsfarvand med mange grunde, røser, snævre sejlrender og vanskelige passager. Det afholdt tidligere mange søfolk fra at sejle om natten. Man kastede anker, når det blev mørkt og sejlede videre ved daggry.

I 1821 blev dampskibet ”Caledonia” indsat på ruten mellem København og Kiel, og her sejledes dag og nat. Rederiet fik derfor en aftale med løjtnant Dickmann, der boede på hjørnet af Strandgade og Strandlinen (Strandgade 35) om, at der fra pigeværelset på 1. sal skulle brænde et lys de nætter, hvor ”Caledonia” sejlede forbi.

Få år senere blev mange danske fyr forbedret og i 1837 blev der udlagt et fyrskib ca. 7 kilometer syd for Dragør på Quartus Grund, ved den sydlige indsejling til Drogden Rende.

Drogden Fyrskib blev et vigtigt led i forbedringen af mulighederne for navigation i Sundet.

100 år senere blev fyrskibet erstattet af det nuværende Drogden Fyr, der er støbt fast på havbunden.

Fyrenes teknik blev i 1800-tallet stadig mere udviklet og forfinet. Som et led i forbedringen af fyrbelysningen af Øresund, byggede man i 1878 to fyrtårne på land nord for Dragør.

De to tårne på Nordstranden blev placeret med 375 meters afstand fra hinanden. Mens lampen i det nordlige tårn er 13 meter over havet, er den i det nordlige 23 meter oppe og set over ét, angav de to fyr den rigtige sejlretning ind gennem Hollænderdybet, når man kom fra nord.

Dengang var Nordstranden fuldstændig ubebygget, så udsynet var helt frit, og i klart vejr, kunne fyrene ses 2½ sømil væk. Dermed var de synlige fra en position nord for mundingen af Hollænderdyb, dvs. på højde med Hellerup.

Oprindelig havde det været tanken, at det sydlige fyr skulle stå på Vestgrønningen, altså inde i selve Dragør by. Men byforstanderskabet forlangte hele 12.000 kr. for grunden og derfor besluttedes det at rykke hele anlægget med de to fyrtårne længere nordpå. Her var grundene langt billigere, og i alt betalte Fyrvæsenet kun ca. 1100 kr. for de to små jordlodder, hvor tårnene blev opført.

Samtidig med de to fyr ved Dragør byggede man et fast fyr i Øresund ud for Kastrup, på den for skibsfarten farlige grund Nordre Røse.

Blot 30 år senere blev fyret på Nordre Røse moderniseret, så de to fyrtårne nord for Dragør blev gjort overflødige.

Tårnene blev købt af Andreas Harboesgaard, der stod for driften af Dragør Gas- og Vandværk. Han solgte det nordlige fyrtårn videre til en privat person, der brugte det som sommerbolig (billedet herunder), mens det sydlige blev indrettet som vandtårn.

I 1921 overtog kommunen vandværket, men da det viste sig, at vandforbruget i byen var større end beholderen i fyrtårnet kunne følge med til, måtte man opgive at bruge det som vandtårn. Derfor byggede man i 1924 et nyt vandtårn i Nyby, og det gamle fyrtårn stod i mange år ubenyttet.

I forbindelse med udstykningen af den tidligere vandværksgrund til boligformål, lod man fyrtårnet stå, som et minde om den tid, hvor fyret havde en betydning for skibsfarten ved Dragør.


Fordyb dig i historien:

Læs mere i Dragør Lokalarkivs temaartikel om fyrene omkring Dragør

Læs om fyrene i Drogden her

Læs Finn Askgaards artikel om Dragør Søndre Fyrtårn og om omdannelse til vandtårn (Beboer-bladet, 1992)

Se billeder af fyrtårne og fyrskibe omkring Dragør på Arkiv.dk