Dragør var i 1700- og 1800-tallet én af Danmarks største søfartsbyer.
I flere hundrede år levede stort set alle i byen på én eller anden måde af søfarten og de maritime erhverv.
Den første havn
Fra omkring 1600 kan man tale om en egentlig bydannelse med 20 faste huse. På dette tidspunkt tog de hollandske bønder i Store Magleby også de første skridt til anlæg af en havn.
Hollænderne havde ret til at sætte deres kreaturer på græs på Saltholm, og havde derfor brug for en mole til udskibning.
Efterhånden supplerede de deres landbrug med fiskeri og skibsfart, og flere fra Store Magleby flyttede til Dragør for at leve af de maritime erhverv.
Allerede i 1676 var der i havnen 82 små og store både og 27 “åleskøjter” – altså fartøjer til ålefiskeri.
Samtidigt voksede Dragør. I 1682 havde byen 65 beboere i huse og desuden to gårde. I 1700 var antallet af husstande vokset til ca. 135 husstande. Tilflytningen til byens skete især fra Store Magleby og fra Skåne.
Søfarten
I 1700-tallet var der gode tider for søfart, og det bragte også velstand til Dragør, som udviklede sig fra fiskerleje til skipperby.
Antallet af skibe, der var hjemmehørende i byen voksede, og fartøjerne blev efterhånden større og større.
I sidste halvdel af århundredet var byen ligefrem – målt efter tonnage – den største søfartsby i kongeriget udenfor København.
Søkrigen mod England i perioden 1807-1814 betød – ligesom i andre søfartssamfund – en brat afslutning på de gode tider for søfarten og dermed for hele byen. Nogle kunne dog leve af kapertogter – en slags sørøveri overfor fjendtlige handelsskibe, som blev gjort lovligt.
Byens søfart stod i stampe i nogle årtier, men kom efterhånden på fode igen. I perioden 1850-1880 var der igen gode penge at tjene, på såvel søfart, lodseri og bjergning af grundstødte skibe.
Men da dampskibsfarten efterhånden begyndte at vinde indpas, kunne man i Dragør ikke længere være med. I stedet sygnede skibsfarten og de andre maritime erhverv hen – og det samme gjorde byen.
Lodseriet
Dragør Lodseri blev grundlagt allerede i 1684, da seks mænd fra fik kongelig bevilling til at lodse skibe og især orlogsskibe gennem Sundet. Lodseriet blev større og større og midten af 1700-tallet var der 24 lodser i byen. I 1870’erne var der mere end 50, men det lodsningerne begyndte at blive færre. De nyere dampskibe kunne i højere grad selv navigere gennem Øresund.
I 1906 var der kun syv lodser tilbage. Dragør Lodseri fungerede frem til 1984, hvorefter det blev lagt sammen med Københavns og Helsingørs lodseri under navnet Sundets Lodseri. På dette tidspunkt var der i Dragør ansat 16 lodser.
Bjergning
Også bjergning af grundstødte skibe var én af de store næringsveje i Dragør. Farvandet ud for byen med smalle sejlrender, varierende vandstand og ofte stærk strøm gav øget risiko for strandinger og grundstødninger.
Bjergningsvæsenet var et fælles anliggende, så næsten alle søfartskyndige mænd i byen kunne deltage i bjergningsassistancer.
Bjergningerne gav byen rigtig store indtægter, som blev delt mellem alle indbyggerne efter helt faste regler.
Byens kasse fik også sin part, og det betød at, de offentlige udgifter kunne dækkes ind på denne måde.
Omkring 1900 blev antallet af bjergninger dog mindre, og efter 1909 overgik bjergningen til mest til private selskaber.
Fiskeri
Fiskeriet var i middelalderen grundlaget for Dragørs eksistens, men spillede i søfartstiden kun en mindre rolle i byens økonomi. Ofte var det et bierhverv for søfolkene.
Fra begyndelsen af 1900-tallet blev der investeret i større både med motor, og det gav erhvervsfiskeriet en opblomstring. I dag er der kun nogle få, aktive erhvervsfiskere tilbage i Dragør Havn.
Fordyb dig i historien
Dragør som søfartsby
Du kan læse om søfarten fra Dragør i F. Holm Petersen og Kaj Lunds bog Sømænd og skibe fra Dragør (1978) og Martin Hans Borgs Dragør søfart 1800-1910 (2003).
Skibe og skippere
Historisk Arkiv Dragør har en stor samling af arkivalier og erindringer, der fortæller om byens maritime historie.
Gennem tiden har mange skibe været hjemmehørende i Dragør Havn. Arkivet har på grundlag af en lang række registre, fortegnelser osv. lavet et register over Dragørskibe som kan ses ved henvendelse til arkivet.
En vigtig kilde til dragørsøfartens historie i 1700- og 1800-tallet er Redernes Bog der fortæller om skippere og skibsredere i perioden 1765-1865. Bogen kan her ses i den originale udgave, som er vanskelig at læse (og tager tid at hente).
Du kan også se én af de ældste bevarede kilder til søfartshistorien i Dragør: Jens Eybertsens almanak. Almanakken er transskriberet, så den kan læses også i dag: Jens Eybertsens almanak – transkribering
Arkivet har en stor samling af logbøger, dagbøger m.m. fra dragørskibene. Se f.eks. en side fra logbogen for barken Sleipner, som i april 1876 gik ned gennem Øresund og lagde til i København.
Du kan i Alfred Lauritz Schmidts dagbog læse om sejladserne med skonnerten ANNEBERG og briggen ALMA.
Carl Borg har i sine erindringer fortalt om en rejse med firmastet bark Lord Chaftesburg i 1901.
Martin Hans Borgs har skrevet en bog om kaptajnen Hans Jeppesen Borg og hans historie.
Du kan også læse en hel udskrift af logbogen for JOMFRU ELISABETH og DET GODE HAAB (1819-1823) som sejlede med brænde til Dragør – eller download den originale logbog (OBS: stor fil!)
Eksempler på andre logbøger: Logbog for briggen HAABET 1852 og Uddrag af logbogen for AURA 1877-1880
I toldregnskaberne kan man se, hvad dragørskippere sejlede med – og hvorhen. Her kan du se et Uddrag fra Dragør toldbog 1731 og en Afskrift af Dragør toldbog 1761
Leder du efter søfolkenes historier eller oplysninger om de mennesker der sejlede, så besøg Dragør Lokalarkivs temaside om Søfolk.
Andre maritime erhverv
Læs mere om Dragør Lodseri her
Læs mere om Dragørs bjergningsvæsen her
Læs om kadrejerne – havnens flydende købmænd
Læs om sejlmagerne i Dragør
Læs om en kaperaffære med skibet Arcade i 1807.
Læs mere om fiskeriet i Dragør her
Havnen
Dragør Havns historie er beskrevet i Birte Hjorths bog Dragør Havn i 1700- og 1800-tallet.