Dragørs maritime historie

Dragør var i 1700- og 1800-tallet én af Danmarks største søfartsbyer.

I flere hundrede år levede stort set alle i byen på én eller anden måde af søfarten og de maritime erhverv.

Dragør Havn 1830. Maleri af Maleri udført af Frederik Thedor Kloos.

Den første havn

Fra omkring 1600 kan man tale om en egentlig bydannelse med 20 faste huse. På dette tidspunkt tog nederlænderne også de første skridt til anlæg af en havn.

Foruden landbrug drev de, som det var almindeligt for kystbønder på den tid, også fiskeri og skibsfart i mindre målestok. Det betød, at Dragør havn allerede i 1676 kunne mønstre 2 jagter, 82 små og store både samt 27 åleskøjter.

Parallelt hermed var bysamfundet i hastig vækst. I 1682 var der 65 husmænd og to gårdmænd, mens der omkring 1700 var ca. 135 husstande. Tilflytningen skete især fra Store Magleby og fra Skåne.

Skonnerten Fædres Minde, Maleri udført af P. Foss. 1879.

Søfarten

Den almindelige højkonjunktur for handel og søfart i løbet af 1700-tallet bragte også velstand til Dragør, som udviklede sig fra fiskerleje til skipperby.

De hjemmehørende skibes antal og størrelse voksede, og i sidste halvdel af århundredet var byen ligefrem – målt efter tonnage – den største søfartsby i kongeriget udenfor København.

Søkrigen mod England i perioden 1807-1814 betød – ligesom i andre søfartssamfund – en brat afslutning på de gode tider for søfarten og dermed for hele byen.

Selvom flere af byens skippere under krigen havde gjort kapertogter – legaliseret sørøveri overfor fjendtlige handelsskibe – til en indbringende forretning, fik kun få af dem varig glæde heraf p.gr.a. statsbankerotten i 1813. Byen kom med andre ord til at stå i stampe i mange årtier.

I perioden 1850-1880 tjentes der atter rigtig gode penge indenfor byens tre hovederhverv: søfart, lodseri og bjergning.

Men da dampskibsfarten efterhånden begyndte at vinde indpas, kunne man i Dragør ikke længere være med. I stedet sygnede skibsfarten og de andre maritime erhverv hen – og det samme gjorde byen.

Lodseriet

Dragør Lodseri blev grundlagt allerede i 1684, da seks mænd fra fik kongelig bevilling til at lodse skibe og især orlogsskibe gennem Sundet.  Denne virksomhed fulgte i høj grad konjunkturerne for søfarten i almindelighed – i midten af 1700-tallet var der 24 lodser og i 1870’erne var der mere end 50.

I 1906 var der kun syv lodser tilbage. Dragør Lodseri fungerede frem til 1984, hvorefter Farvandsdirektoratet af rationaliseringsgrunde lagde de tre lodserier i Dragør, København og Helsingør sammen under navnet Sundets Lodseri. På dette tidspunkt var der i Dragør ansat 16 lodser.

Christian Mølsted: Byens båd går ud til forhandling om bjergning af strandet engelsk damper. 1923.

Bjergning

Også bjergning af grundstødte skibe var én af de store, maritime næringsveje i Dragør. Farvandet ud for byen med smalle sejlrender, varierende vandstand og ofte stærk strøm gav øget risiko for strandinger og grundstødninger. Bjergningsvæsenet vides fra begyndelsen af 1700-tallet at være drevet af byen, således at alle mænd med rettigheder i byen kunne deltage i bjergningsassistancer.

På denne måde fik byen gennem tiden rigtig store indtægter, som blev delt i mandsparter efter helt faste regler. Byen fik også sin part, og det betød at de offentlige udgifter blev finansieret på denne måde. Omkring 1900 var der også her krise, og i 1909 overgik bjergningen til det private foretagende Dragør Bjergerlav.

Fiskeri

I dag har søfarten ingen betydning. Fiskeriet har siden middelalderen kun spillet en mindre rolle i byens økonomi. Ofte blev det dog udøvet som bierhverv, især når de andre erhvervsaktiviteter i lange perioder gav gode indtægter.

Fra begyndelsen af 1900-tallet ses en begyndende investeringslyst i fiskeriet med større både og motorisering. Så byen oplevede her en lang periode med erhvervsfiskeri. I dag er der kun nogle få, aktive erhvervsfiskere tilbage i Dragør Havn.


Fordyb dig i historien

Dragør som søfartsby

Du kan læse om søfarten fra Dragør i F. Holm Petersen og Kaj Lunds bog Sømænd og skibe fra Dragør (1978) og Martin Hans Borgs Dragør søfart 1800-1910 (2003).

Læs Christen Nicolaisens artikel Skippertiden paa Dragør (1931).

Skibe og skippere

Historisk Arkiv Dragør har en stor samling af arkivalier og erindringer, der fortæller om byens maritime historie.

Gennem tiden har mange skibe været hjemmehørende i Dragør Havn. Arkivet har på grundlag af en lang række registre, fortegnelser osv. lavet et register over Dragørskibe som er en samlet liste, som du kan downloade her. Listen er ikke fuldstændig og kan blive udbygget senere.

En vigtig kilde til dragørsøfartens historie i 1700- og 1800-tallet er Redernes Bog der fortæller om skippere og skibsredere i perioden 1765-1865. Bogen kan her ses i den originale udgave, som er vanskelig at læse (og tager tid at hente).

Du kan også se én af de ældste bevarede kilder til søfartshistorien i Dragør:
Jens Eybertsens almanak. Almanakken er transkriberet, så den kan læses også i dag: Jens Eybertsens almanak – transkribering

Læs Alfred Lauritz Schmidts dagbog fra sejladserne med skonnerten ANNEBERG og briggen ALMA.

Læs Carl Borgs erindringer om en rejse med firmastet bark Lord Chaftesburg i 1901.

Læs Martin Hans Borgs bog om kaptajnen Hans Jeppesen Borg.

Arkivet har en stor samling af logbøger m.m. fra dragørskibene. Se f.eks. en side fra logbogen for barken Sleipner, som i april 1876 gik ned gennem Øresund og lagde til i København.

Du kan også læse en hel udskrift af logbogen for JOMFRU ELISABETH og DET GODE HAAB (1819-1823) som sejlede med brænde til Dragør – eller download den originale logbog (OBS: stor fil!)

Eksempler på andre logbøger: Logbog for briggen HAABET 1852 og Uddrag af logbogen for AURA 1877-1880

I toldregnskaberne kan man se, hvad dragørskippere sejlede med – og hvorhen. Her kan du se et Uddrag fra Dragør toldbog 1731 og en Afskrift af Dragør toldbog 1761

Leder du efter søfolkenes historier eller oplysninger om de mennesker der sejlede, så besøg Dragør Lokalarkivs temaside om Søfolk.


Andre maritime erhverv

Læs mere om Dragør Lodseri her

Læs mere om Dragørs bjergningsvæsen her

Læs om kadrejerne – havnens flydende købmænd

Læs om sejlmagerne i Dragør

Læs om en kaperaffære med skibet Arcade i 1807.

Læs mere om fiskeriet i Dragør her

Læs mere om fyrvæsen her

Havnen

Læs mere om Dragør Havn her.

Dragør Havns historie er beskrevet i Birte Hjorths bog Dragør Havn i 1700- og 1800-tallet.