Husets beboere i 1700-tallet
Det er umuligt at finde ud af, hvem der har beboet stedet her før midten af 1700-tallet. Det kan kun blive gætteri at komme med et bud.
Men måske var det en matros fra Kastrup, Christoffer Olsen, som i 1755 giftede sig med en pige, Bente Svendsdatter, som heller ikke var her fra sognet.
De stod i 1759 anført for at eje et 2 fags hus, og måske har de delt det senere 5 fags hus med Peder Pedersen Kiøge, som var ejer af et hus på 3 fag.
Christoffer var matros og havde, da han blev indskrevet i sørullen i 1749, bopæl i Kastrup. Han havde da været 18 år ved divisionerne på Holmen, hvilket vil sige, at han hørte til blandt Holmens fastansatte mandskab.
I 1755 blev han slettet af den dragørske sørulle på grund af alderdom, og han må være død inden 1759.
Hans enke giftede sig i 1760 med skåningen, matros Peder Andersen Frid. Hun havde fra sit første ægteskab en søn, Svend Christoffersen, og i det næste fik hun datteren Marchen Pedersdatter.
Peder led af brok og blev snart slettet af rullen. I 1769 oplystes det, at han var flyttet til Skåne, og Bente er formodentlig flyttet med sammen med sine børn. Herefter ser det ud, som om deres to fag af huset er blevet overtaget af matros Jørgen Larsen Berg.
I husets anden ende boede som nævnt muligvis matros Peder Pedersen med tilnavnet Kiøge. Hvornår han var født, og hvem han havde været gift med, vides ikke – ej heller hvor længe han levede.
Han er formodentlig identisk med den Peder Pedersen Kiøge, som i 1739 havde sin søster Sara boende under påskud af, at hun var tjenestepige hos ham.
Hun havde medbragt et uægte barn, hvilket vakte forargelse her i pietismens tid. Amtsforvalteren antydede, at Peder Pedersen Kiøge slet ikke havde brug for en tjenestepige, da hans kone var frisk og rask, og mente, at Sara Pedersdatter burde forlade Dragør, “på det at byen ikke med slige løse folk skulle vorde opfyldt til byens indfødtes skade”.
Det var formodentlig hans slægtninge, som ovennævnte Peder Andersen Frids datter Marchen blev gift med, nemlig Pieter Pedersen Tambour i 1789 og senere hans broder Peder Pedersen Kiøge i 1802.
Den 5. marts 1787 tilskødede Peder Pedersen et hus – eller måske noget af et hus – til matros Jørgen Larsen Berg. Man må formode, at Jørgen herefter var ejer af alle 5 fag.
Jørgen Larsen Berg var i 1766 blevet gift med Anna Sophie Johansdatter. De var begge fremmede folk. Anna Sophie fødte ti børn, men døden høstede flittigt her. Kun en søn og en datter nåede frem til giftealderen foruden en søn, der døde som 25-årig.
Jørgen Berg var i sine senere år skrædder. Han døde i 1809. Anna blev boende i huset sammen med datteren Johanne og dennes ægtefælle, Hans Nielsen.