Området, som vi i dag kalder for Søvang, blev udstykket i 1918. Her lå primært sommerhuse.
Området ligger lavt, og det flade terræn fortsætter langt ud i Øresund. Den lavvandede kyst er fyldt med både sten og tang.
Det var derfor naturligt, at der allerede i 1929 blev bygget en lang badebro, så det var mulighed for sommergæsterne at dyppe sig i havet. I bedste sommerhusstil, spadserede beboerne ud om morgenen i deres housecoats medbringende både badehåndklæde og badehætte.
Beboerne i Søvang kunne købe årskort til badebroen, organiseret af Søvang Badelaug. Broen er stadig forbeholdt beboerne i området.
I en årrække var der svømmeundervisning med efterfølgende opvisning og præmier – og mange tilskuere. Så mange tilskuere, at badebroen et år brasede sammen, og gæsterne fik sig en ufrivillig dukkert.
Badebroen har også været udsat for stormskader, men er hver gang blevet genopbygget.
I 1997 blev Søvangsbroen optaget i Guinnes rekordbog, som Danmarks længste badebro – præcis 279,1m. Det er nemt at huske, da det er Dragørs postnummer.
Læs Claus Ehlers artikel om badebroen i Søvang, der blev udgivet i DLF-nyt 1997, nr.1: Badebroen i Søvang