Siden begyndelsen af 1700-tallet havde Dragør haft et byforstanderskab, som var en form for lokalt selvstyre.
I 1841 blev der i hele Danmark indført et lokalt selvstyre i landkommunerne, som skulle nedsætte de såkaldte sogneforstanderskaber, hvor medlemmerne blev valgt af beboerne.
Fordi både Dragør og Store Magleby havde deres egen og anderledes styreform, kunne sogneforstanderskaberne ikke umiddelbart indføres her. De to byer fik en undtagelsesbestemmelse, så de fortsatte med deres hidtidige ordning, men med adgang til at fremsætte ønske om at få dannet deres sogneforstanderskaber, som i resten af landet[1].
Det var ikke mindst bjergningsindtægternes væsentlige del af hele kommunens økonomi, der gjorde det vanskeligt at få byen til at ”passe” ind i bestemmelserne om sogneforstanderskaber.
Men det var også den mere udstrakte mængde af stemmeberettigede, der var i konflikt med de nye regler om valg til sogneforstanderskaberne. Her stod nemlig, at man kun havde stemmeret, hvis man ejede jord på mere end 1 tønde hartkorn – og det gjorde de færreste i Dragør.
Skulle reglerne for resten af landet gælde i Dragør, ville mere end 90% af vælgerne miste deres stemmeret. Endelig var der det problem, at mange mænd i byen som søfolk var fraværende en stor del af året, og derfor ikke nødvendigvis var i byen, når der skulle stemmes[2].
I Dragør bad en del borgere i 1852 Indenrigsministeriet om at få revideret byens vedtægter, der nu var ”over 100 år gamle og for en del ikke passer til de nuværende forhold”.
Ministeriet nedsatte en kommission, der brugte næsten tre år på at lave en ny vedtægt for Dragør. Den ændrede dog ikke ved styreformen, som stadig var baseret på fogeden og de fire byforstandere. En afgørende forskel var, at der blev nedsat en havnekommission og at regnskaberne for de forskellige kasser, nu skulle revideres[3].
Mens der i Store Magleby blev indført et sogneforstanderskab, hvis medlemmer var valgt af beboerne i byen, fortsatte Dragør som om intet var hændt. Mens resten af Danmark fik frie valg til Rigsdagen, kommunalbestyrelserne og sognerådene, blev de mænd, der styrede Dragør, stadig udpeget af byforsamlingen.
Fra forstanderskab til kommunalbestyrelse
Da der i 1908 blev vedtaget en ny valglov for de danske kommuner, beholdt Dragør stadig sin dispensation. Det var dog på lånt tid, for Indenrigsministeriet arbejdede på at normalisere forholdene. En kommission udarbejdede en ny vedtægt for byen, og den trådte i kraft i 1910.
Dermed blev Dragør nødt til at følge de samme regler for sit styre som alle andre danske byer havde gjort i et halvt århundrede.
Den nye vedtægt indeholdt den afgørende bestemmelse, at der nu skulle vælges en kommunalbestyrelse på syv medlemmer, og at der skulle afholdes almindeligt valg. Det betød at alle stemmeberettigede i byen – også kvinderne – kunne vælge deres repræsentanter til kommunalbestyrelsen. Til gengæld var valgretsalderen nu 25 år, som i resten af landet.
Kommunalbestyrelsen valgte selv sin formand. Til gengæld ophørte stillingen som byfoged. Det betød, at byen nu ikke længere havde sin lokale ”politibetjent”, og de opgaver med opretholdelse af lov og orden, som fogeden havde varetaget, nu blev klaret af det almindelige politi.
En anden nyordning var, at møderne i den nye kommunalbestyrelse skulle være offentlige.
Dragørs første kommunalvalg
I marts 1910 blev det første valg til Dragørs nye kommunalbestyrelse afholdt. Valgdeltagelsen var ikke overvældende. Af de omkring 650 stemmeberettigede, mødte kun 429 op ved valgstedet.
Der var opstillet tre lister til valget. Højres liste fik 155 stemmer, grundejerlisten 107, men ”Den sociale liste” blev valgets topscorer med hele 167 stemmer[4].
Valgkampen havde været hård. Der blev udsendt valgbudskaber kort før valget, som bl.a. henvendte sig til de kvindelige vælgere, der kunne stemme for første gang.
Et angreb på købmands A. P. Schmidts cigar- og chokoladeautomat ved hans butik på Strandlinien, karakteriserede den lokale avis som ufint og måske et udtryk for en strid imellem de forretningsdrivende i byen[5].
Den første formand for Dragør Kommunalbestyrelse var skibstømrer Carl Wilhelm Constantin Lund. Han havde været byens foged fra 1900 til 1910, og mærkede således ikke den store overgang, da byfogedstillingen faldt væk.
Lund blev i 1913 efterfulgt af lods Henrik Greisen og i perioden fra 1925 til 1933 sad kaptajn Aksel Agerlin i spidsen for bestyrelsen.
Men dermed var det maritime præg på byens styre forbi. De fremtidige kommunalbestyrelsesformænd og borgmestre havde alle erhverv, som ikke havde med søfarten at gøre.
Noter
[1] Ann Nørregaard: Dragør og St. Magleby kommuner. Styreformer – en oversigt. 1987. Side 12.
[2] Betænkning om Dragør Bys kommunale styrelse. 1909. Side 7.
Dragørs første komm[3] Ann Nørregaard: Dragør og St. Magleby kommuner. Styreformer – en oversigt. 1987. Side 12.
[4] Amager Avis 16. marts 1910.
[5] Amager Avis 16. marts 1910.
Fordyb dig i historien
Læs om artiklen Da demokratiet kom til Store Magleby
Læs mere om de politiske partiers start i begyndelsen af 1900-tallet i Dragør og Store Magleby.
Tilbage til temasiden om Politik og administration