Området, som vi i dag kalder for Søvang, blev udstykket i 1918. Her lå primært sommerhuse. Området ligger lavt, og det flade terræn fortsætter langt ud i Øresund. Den lavvandede kyst er fyldt med både sten og tang. Det var derfor naturligt, at der allerede i 1929 blev bygget en lang badebro, så det var […]
Sognefogedstyret I 1818 ophørte Store Maglebys særlige schoutstyret, der havde fungeret siden de hollandske indvandrere kom til byen i 1520’erne. Fra omkring 1803 blev der i de danske landsogne nedsat kommissioner til at forvalte skole- og fattigvæsen. Medlemmerne blev ikke valgt men udpeget, og præsten var altid født medlem. Kommissionerne blev imidlertid ikke nedsat i
Da demokratiet kom til Store Magleby Læs videre »
Da de hollandske bønder kom til Store Magleby i 1500-tallet, indførte de en helt ny måde at dyrke jorden på. Den hollandske metode, hvor grøntsager dyrkes direkte på jorden, kendte man ikke i Danmark dengang. Grøntsager stod normalt i mindre haver ved husene, men blev ikke dyrket på markerne. Amagerbruget er en særlig dyrkningsform, der
Amagers folkelige tilnavn “Lorteøen” skyldes, at bønderne i mange hundreder år brugte indholdet fra de københavnske lokummer som gødning på markerne. Det tekniske ord for lokumsspandenes indhold er latrin. Indsamlingen af latrin fra de københavnske lokummer skete om natten, hvor ”natmænd” kørte rundt til hver enkelt ejendom og tømte spandene. Latrinen blev kørt til latrinkuler
I 1908 sluttede de torvehandlende fra Amager sig sammen i foreningen Amagerlands Torvesøgende Producenter. Foreningen havde først og fremmest til formål at amagerne kunne tale deres sag over for administrationen af torvene. Blandt stifterne var gartnere fra Tårnby og Kastrup og i de første år omkring halvdelen af medlemmerne fra Tårnby sogn. Man havde brug
Amagerlands Producentforening Læs videre »
Vejen er formentlig opstået i forbindelse med udflytningen af gårde fra Store Magleby landsby i slutningen af 1700-tallet. Der var behov for en forbindelsesvej til disse ejendomme, og derfor anlagdes Nordre Dragørvej som en nordlig vejføring mellem Dragør og Store Magleby. Vejen gav også Store Magleby’erne adgang til stranden nord for Dragør by, hvor de
Bomærkerne i Store Magleby var symboler for den enkelte gårdmands ejendom og blev brugt både som ejermærke på dyr og som kendetegn på sten, der stod i markskel. Køer fik mærket brændt med et brændejern i hornene og hestene i hovene. På grise blev det brændt ind i huden. Heste der har gået på græs
Foreningen Dragørs Fremme, som blev stiftet i 1887 med det formål at forskønne, gavne og fremme byen, kan vi i dag takke for mange tiltag, som stadig er til gavn og glæde for os alle. At vi kan gå en tur langs med Nordstranden skyldes således også denne kreds af fremsynede borgere. Dragørs udvikling til ferieby
Vierdiget var navnet på et dige, der gik fra et sted syd for Dragør forbi Dragør Lund og møllen i Store Magleby til Raagaard og endnu længere mod nord. Det var et stengærde, hvis funktion var at holde kvæget ude fra den del af markerne, der blev brugt til korn m.m. Der er flere forklaringer
Under Besættelsestiden 1940-1945 besatte tyskerne Københavns Lufthavn, som de udbyggede i løbet af krigsårene. Allerede i perioden 1941-1943 blev der anlagt fire startbaner af cement, og slutningen af 1942 blev flere grunde i Dragør og Store Magleby belagt med servitutter vedr. indflyvningshøjde med henblik på store udvidelser. I vinteren 1943-1944 gik man så i gang