Bylaugsvænget

Før i tiden havde landsbyerne som regel et bystævne, hvor byens mænd samledes og aftalte det praktiske om f.eks. driften af markerne. Bystævnet kunne også afgøre uenigheder og idømme bøder.

Mange steder er traditionen fortsat i landsbylaug, der både kan fungere som en grundejerforening og stå for byfester og andre sociale aktiviteter.

I Store Magleby var der siden de hollandske bønder kom til byen i 1520’erne også en slags bylaug. Det var en del af de rettigheder kongen havde givet dem, at de kunne styre deres egne anliggender. I spidsen for bystyret var en schout, som både var en slags dommer og borgmester.

Bystyret i Store Magleby fungerede indtil begyndelsen af 1800-tallet. Så blev det gradvist tilpasset forholdene i resten af Danmark, men bønderne fortsatte dog med at mødes til byforsamlingerne.

Fra 1870 blev “hartkornsejerne” – altså dem, der ejede jord i landsbyen – enige om at danne et råd, som videreførte nogle af fællesopgaverne. Bønderne havde stadig jord, der var fælles ejendom, som skulle forvaltes. Det gjaldt også administrationen af græsningen på Saltholm, som Store Magleby’erne havde haft fra gammel tid.

I 1910 blev rådet omdøbt til Store Magleby Bylaug som stadig eksisterer.

Scroll til toppen