Arbejdsmand og tækker Jens Svendsen Kjæmpe boede her i 1800-tallet.
Da han døde i 1838, måtte hans kone Kirsten klare sig ved at væve, og lejede måske noget af huset ud, så der en overgang boede tre familier.
Kirstens søn, Svend Jensen Kjæmpe, tog som ganske ung til søs blev guldgraver i det fjerne. Efter en årrække kom han hjem med mange penge på lommen.
I 1864 lod han sit barndomshjem rive ned, og byggede et nyt hus til sine søstre, der herefter kunne bo komfortabelt i hver sin lejlighed.
For at markere deres brors gode gerning, blev der sat en glasrude op over døren, med indskriften “Broders Gave”. Ruden er dog senere gået tabt.
Svend opførte også en villa til sig selv på Kirkevej 175. Han blev desuden ejer af to skibe samt leder af et partsrederi, der ejede Dragørs største skib, fregatten “Cornelia”.
Men skibsfartens nedtur i slutningen af 1800-tallet blev også til nedtur for Svend Kjæmpe. Han døde som en fattig mand i 1898.
I begyndelsen af 1900-tallet var der en lille butik i huset.
Beboere i 1700- og 1800-tallet
Badstuevælen 4 og 6 hørte igennem det meste af 1700-tallet sammen, hvorfor de beskrives under ét.
Omkring 1700 må det være den nygifte Ouscher Theisen, der her byggede sig et hus sammen med hustruen Nele Cornelis Friis. De var begge gårdmandsbørn fra Store Magleby, men Ouscher ville – ligesom så mange andre af hans bysbørn – også prøve søfartslivet.
I 1702 blev han anklaget for ulovligt at drive kro i sit hus. Ouscher og Nele fik seks børn plus den uægte søn, som Nele bragte med sig, men det ser ikke ud til, at nogen af dem har overtaget huset.
Det blev Jens Olsen og hustru Nele Tønnesdatter, der i slutningen af 1720’erne rykkede ind. De var flyttet hertil fra Kastrup. Nele var gift for 3. gang. Hun var født i Store Magleby, hvor hun først var gift med en ældre gårdmand.
Efter hans død giftede hun sig med en ung mand, Gert Pietersen, der nok havde rødder i Store Magleby, men da han var opvokset på en gård i Utterslev, kunne han ikke accepteres som gårdmand i det meget lukkede amagerhollandske samfund. Gert og Nele fæstede så gård nr. 1 i Kastrup.
Det ser ud, som om Nele her har tjent lidt penge ved at sy beklædningsgenstande af lærred, såsom skjorter, særke, kraver og hætter.
Efter Gerts død giftede Nele sig med Jens Olsen, der var født i Sundbyvester. Efter nogle år opgav de imidlertid tilværelsen som fæstebønder i Kastrup og flyttede til Dragør. Nele havde en datter Marchen Gertsdatter, som senere blev gift og bosat i Blegerstræde 1, samt en søn Tønnes Gertsen, der var “skrøbelig og vanvittig”.
Efter Neles død i 1733 giftede Jens Olsen sig med Marchen Svend Holte. I 1771 betegnedes han som forhenværende skibstømrer.
I dette ægteskab var der tre børn. Sønnen, skibskaptajn Pieter Jensen Mørch, giftede sig til ejendommen Fogdens Plads 13, og hans malede portræt hænger i dag på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.
Hans to søstre, Neel og Leisbeth Jensdatter – gift med henholdsvis skipper Anders Cornelissen Kurvemager og lods Jens Sørensen Præst – overtog siden barndomshjemmet og delte det imellem sig, hvorved opstod Badstuevælen nr. 4 og nr. 6.
Badstuevælen 4 blev efter Neel Jensdatters død i 1800 overtaget af styrmand senere skipper Niels Olsen Broder, der stammede fra Skipperstræde 18 og var gift med bagerdatteren Marchen Pieter Trochmann. De fik mange børn, men en del af dem døde i en spæd alder. Niels Olsen Broder døde i 1832. Enken blev boende med sine fire voksne børn, men i 1840 er familien flyttet ud i den sydlige ende af byen, og huset er overtaget af matros Peter Andersen Skriver og hustru Ane Hans Palm.
Badstuevælen 6 blev overtaget af Leisbeth Jensdatter og lodsen Jens Sørensen Præst. Han var en meget temperamentsfuld herre, der ikke altid adlød de ordrer, som lodsoldermanden gav. I januar 1788 var Præst blevet beordret til at gå til København for at lodse en kinafarer til Helsingør, hvilket ikke passede den obsternasige lods. Hjemme hos lodsoldermand Schmidt i Skipperstræde 10 havde de to en hidsig diskussion, som endte med, at Schmidt smed Præst ud af sit hus og ud på gaden, hvor denne faldt omkuld ned i rendestenen, så hans hat og paryk røg af, og han blev temmelig tilsølet.
Præst omkom i december 1805 sammen med tre andre lodser – hvoraf den ene var hans søn – ved en kæntringsulykke, hvor lodsjollens mast havde grebet fat i det lodsede skibs takkelage. (Ulykken er beskrevet i Gunvor Petersen bog: Dragør Lodseri 1684-1984).
Jens Sørensen Præsts enke levede til 1814, hvorefter huset blev overtaget af Ole Hansen Skåning, om hvem der ikke haves nogen oplysning. Han døde som almisselem i 1829.
Herefter var husets nye beboer arbejdsmand og tækker Jens Svendsen Kjæmpe, der var gift med Kirsten Niels Smed. Manden døde i 1838, hvorefter enken hutlede sig igennem ved væven for at forsørge sig og sine børn.
I 1840 var der foruden Kirsten med børn også to andre familier. Kirstens søn, Svend Jensen Kjæmpe (f. 1828), kom til søs som ganske ung og blev guldgraver i det fjerne. Efter en årrække kom han hjem med mange penge på lommen.
I 1864 lod han sit barndomshjem, Badstuevælen 6, nedrive og byggede et nyt hus til sine søstre Inger og Karen, der herefter kunne bo komfortabelt i hver sin lejlighed. Inger var gift med matros, senere vægter, Svend Jansen.
For at markere broderens gode gerning blev der ætset i en glasrude over døren: “Broders Gave”, som blev huset navn. Denne rude er dog senere gået tabt. Den kære broder fortsatte i stor stil – opførte en kæmpevilla på Kirkevej (nuværende “Villa Rose”, Kirkevej 175), hvor et hornorkester fra København blev indforskrevet til at underholde ved rejsegildet.
Han byggede endvidere hus på Kongevejen, var ejer af to skibe samt leder af et partsrederi, der ejede Dragørs største skib, fregatten “Cornelia”. Men skibsfartens nedtur i slutningen af 1800-tallet blev også til nedtur for Svend Kjæmpe. Han døde som en fattig mand i 1898.