Badstuevælen 7

Husets beboere i 1700-tallet
Første beboer her var skipper Hans Jensen og hans hustru Trein Andersdatter. De var blevet gift i 1732 og havde to døtre, Marchen og Anna. Hans Jensen sejlede det meste af sin skippertid med jagten “Abrahams Offer” på 21 læster.

I 1738 klagede han over, at han var frataget “3 alen jord”, som han havde købt til et brændehus af – som han påstod – fogden og schouten. Det skulle være et vådt og fugtigt sted.

Men Dragørs byforstandere og flere beboere opponerede her imod – pladsen var hverken våd eller fugtig, men en offentlig vej inde i Dragør by. Det ville man ikke tolerere. Der var 12 underskrifter på klagen – blot ikke fogdens.

I 1753 verserede en lang sag om Hans Jensens ko, som han havde på græs i Maglebylille, tilsyneladende til schoutens store irritation. Der blev brugt meget papir og blæk på denne sag. (Se bogen: “Dragør i 1700-tallet”, side 200-201).

I 1766 kan man igen støde på Hans Jensens navn. Han havde, kort før pastor Gärtner i Store Magleby døde, forstrakt denne med et lån på 860 rigsdaler. og havde fået nogle møbler samt tre enge i pant for dette lån.

Disse enge havde Gärtner imidlertid aldrig fået skøde på, og han havde endvidere nogle år tidligere pantsat dem til schouten Jacob Bacher, som også netop lige var død.

Hans Jensen, der gerne ville eje disse enge, stod derfor i en penibel situation, der ikke blev bedre af, at man i Store Magleby havde den “lov”, at dragørere ikke måtte eje jord i Store Magleby. Så diverse lovkyndige måtte forsøge at udrede denne sag, men det blev i hvert fald ikke til Hans Jensens fordel.

Hans Jensen og hans kone døde begge i 1776. Det blev en datterdatter Trein Pieter Schmidt, gift med styrmand, senere skipper, Peder Nielsen Magleby, der overtog deres hus. Dette pars slægt boede her gennem hele 1800-tallet.

Vognmandsgade 10 var indtil midten af 1800-tallet en del af denne ejendom.