Byskriverstræde 5

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet
Her finder man i midten af 1700-tallet Hans Albertsen Riber og hustru Juliane Haucke, som var blevet gift i 1747.

Juliane var datter af byens tolder, Mathias Haucke. Hun blev året før gift med en skipper, Søren Pedersen, fra Sakskøbing, men ægteskabet varede kun ½ år, fordi Søren døde.

Juliane fødte 2 måneder senere en dreng, som fik navnet Søren, men også han døde kort tid efter. Der gik nu ikke lang tid før Juliane faldt for en anden skipper fra de sydlige indre farvande. Det var degnesønnen Hans Albertsen Riber fra Kallehave. Han var 25 år og havde brunt krøllet hår.

Om det er Søren Pedersen eller Hans Riber, der har ladet huset her bygge, kan ikke opklares. Hvor længe Hans Riber har været skipper, kan der heller ikke siges noget om. Han er i hvert fald ikke noteret på de lokale skipperlister fra begyndelsen af 1750’erne, så man må formode, at han ret hurtigt har slået sig på bagerprofessionen, som skulle blive hans metier herefter – måske i første omgang for at forsyne sin svigerfars krostue med friskbagt brød.

Hans virksomhed voksede støt, og omkring 1770 havde han udvidet sit salgsområde til også at dække Kastrup, Tømmerup og Maglebylille, hvor han havde en pige til at gå rundt med en kurv og falbyde ”fint brød”. Sine optjente penge investerede han i ejendomme, som han lejede ud. Ved sin død ejede han 6-7 huse i Dragør.

Hans og Juliane fik fire børn, der nåede frem til giftealderen. Albert og Søren blev begge skippere, Marie blev gift med en sømand, og Rebekka blev gift med Adrian Jansen Palm, der senere kom til at føre sin svigerfars bagerivirksomhed videre.

Hans og Juliane døde henholdsvis 1792 og 1773. Nogle år før sin død havde Hans Riber bygget sig en aftægtsbolig på nabogrunden, matrikel nr. 275, lige syd for bageribygningen. Den fik adressen Byskriverstræde 7.

Rebekka Hans Riber og Adrian Jansen Palm blev gift i 1772. I de første år sejlede Adrian som styrmand, inden han senere overtog bageriet og bygningen.

I 1799 udvidere han sin virksomhed med salg af spækhøkervarer og forsøgte – men forgæves – om tilladelse til at forhandle drikkevarer.

Rebekka fødte ti børn, men de ni døde i spædbørnsalderen. Kun den ældste, Jan, blev voksen og gift. Rebekka døde i 1797 og Adrian i 1809.

Det blev sønnen Jan Adriansen Palm, der overtog bageriet og huset. Han var i 1792 blevet gift med en schout-datter fra Store Magleby, Grith Pieter Pietersen Schout, men han døde allerede i 1796.

Derefter giftede Grith sig med Jan Ogesen, en bødkersøn fra Store Magleby, som fortsatte bageridriften. Han levede heller ikke så længe, så i 1802 stod Grith igen brud, og den udvalgte var én af familien, Dirch Albertsen Riber, som var fætter til hendes første mand, Jan Adriansen.

Denne Dirch Albertsen Riber blev dagens helt under den store ildebrand i Store Magleby den 25. marts 1809, idet han ene mand kravlede rundt på kirkens tag med en brandsprøjte og styrede strålen mod de angrebne huse.

Tillige bevirkede hans indsats, at kirken blev reddet, hvilket var en trøst i den store skade, som byen led, hvor 30 gårde og 16 huse blev lagt i aske, og 12 personer indebrændte.

En københavneravis, ”Dagen”, refererede fra branden og fortalte om den modige mand, men tilføjede: ”Skade, at man ikke kender denne brave mands navn”. Et par dage senere kunne avisen dog berette, at manden var bager i Dragør og hed Dirch Albertsen Riber. Han fik senere et dannebrogskors for sin bedrift.

I sit ægteskab med Jan Adriansen fødte Grith en datter Ane, der blev gift med skipper Palm Christensen Friis og bosat i Byskriverstræde 7, og i det næste ægteskab med Jan Ogesen fik hun sønnen Pieter, der var ”vanvittig og krøbling”, samt datteren Agth, der blev gift med lodsen Pieter Pietersen Schmidt og bosat Fogdens Plads 7.

I sit sidste ægteskab med Dirch Albertsen Riber fødte Grith tre døtre, der blev voksne: Leisbeth, der forblev ugift, samt døtrene Marchen og Ane, der blev gift med to brødre, Pieter og Jacob Pietersen Schmidt, bosat henholdsvis Wismarstræde 6 og Fogdens Plads 13.

Efter Griths død i 1823 blev Dirch boende i huset og fortsatte bageriet, men omkring 1837 efter Dirchs død blev ejendommen overtaget af Agth Jan Ogesen og hendes mand Pieter Pietersen Schmidt, der dog ikke selv bosatte sig her, men lejede huset ud til en fremmed bager, Jens Christian Møller. Nogle år senere blev det deres barnebarn, bager Isbrandt Isbrandtsen, der overtog bageriet.

Ejendommen var i 1818 på 10 fag og et bræddeskur. Omkring 1872 nedlagdes bageriet, og i 1960 blev huset delt i to selvstændige beboelser.