Huset er fra 1700-tallet, men først brandforsikret i 1809 af skipper Theis Larsen Passer.
Såvel hovedhus som udhus er velbevarede eksempler på dragørbyggeskik fra før teglbyggeriet blev almindeligt.
Her boede i slutningen af 1800-tallet en spækhøker, der hed Niels Mortensen Karrebæk.
Spækhøkeren var nærmest det, man senere kaldte en viktualiehandler.
Karrebæk havde bevilling til at handle med ”Mælk, Fløde, Æg, Smør, Ost, Kjød, Flæsk, Fisk, Salt, Brændolie, Tran, Lys, Svovlstikker, Brænde, Tørv, Træsko, Øl, Tjære, Sæbe og Koste – men ikke Brændevin”.
Huset blev senere overtaget Karrebæks nevø, Jens, der stod til søs som så mange unge mænd fra Dragør.
Han kom som kun 22-årig til Indien som letmatros, og arbejdede sig efterhånden op og blev styrmand og til sidst skibsfører. Men han oplevede også nedgangstiderne for Dragørs skibsfart og måtte på de sidste år tage job på fabrik i København.
Udenfor huset stod én af byens vandposte, som stadig er bevaret – selv om der ikke længere er vand i den. Denne vandpost kaldtes for Karrebæksposten, efter beboeren ved siden af.
Huset er fredet. Det skiftede i 2012 adresse fra Sønderstræde 11.
Hans Isbrandtsens Plads 1 – Beboere i 1700- og 1800-tallet