Hovedgaden 27

Hollændergård omkring 1900
Hollændergård omkring 1900.

Hollændergård har sikkert sit navn som et minde den hollandske indvandring til Store Magleby i 1500-tallet. I mange generationer opfattede bønderne i landsbyen sig som en slags hollændere.

Gårdens historie går tilbage til slutningen af 1700-tallet, og i 1793 bliver den brandforsikret.

Hollændergaard var en temmelig stor gård, med hele syv længer og 11 tjenestefolk. Gården var bygget som en firelænget gård ud mod Hovedgaden og med tre længer på østsiden af gården.

Efter bybranden i 1809 blev gården genopbygget med tre længer og med en åben gårdsplads mod øst. En fjerde længe bliver senere bygget til.

I 1831 blev gården overtaget af den 24-årige Jacob Crillesen Bacher. Han var en kvik ung mand, flittig, godt begavet, og udelukkende med ros fra sin skole. I 1855 blev han udnævnt til sognefoged.

Hans svigersøn overtog gården i 1874, og selvom han ikke var ”indfødt” storemagleby’er, men var født i Sundbyøster, blev han også sognefoged i Store Magleby i 1890.

Hollændergård havde kongeligt besøg i 1937, da Christian den 10. mødte årets tøndekonge vd fastelavnsridningen på gårdspladsen.
Hollændergård havde kongeligt besøg i 1937, da Christian den 10. mødte årets tøndekonge vd fastelavnsridningen på gårdspladsen.

Sønnen Dirch Bacher Dirchsen overtog gården i starten af 1900-tallet. Dirch blev også sognerådsformand og kunne fejre 25 års jubilæum i embedet. Men så fik han også opkaldt en vej efter sig, nemlig D.B. Dirchsens Allé.

Hollændergård blev bygget om i begyndelsen af 1920’erne. Stuehuset blev revet ned og det nuværende opført i stedet. Én af længerne ud mod Hovedgaden blev fjernet og i stedet blev det nuværende portanlæg opført.

Hollændergård 2009. Foto Jørgen D. Petersen.
Hollændergård 2009. Foto Jørgen D. Petersen.
Hollændergårdens bomærke i Dragørs borgmesterkæde
Hollændergårdens bomærke i Dragørs borgmesterkæde.

Se flere billeder fra gården på Arkiv.dk