Kirkevej 129

Gården Aldershvile lå oprindeligt i Møllegade lige over for kirken, hvor den i 1788 tilhørte byens præst.

I 1802 blev gården købt af skipper Bertel Jansen. Han havde taget styrmandseksamen og kunne som 25-årig købe sit eget skib, der dog forliste på den første rejse.

Efter bybranden i Store Magleby i 1809 byggede han gården op igen, hvor den ligger i dag på Kirkevej 129.

Bertel Jansen var en driftig mand, der løste kaperbrev under krigen 1807-1814. Han blev en holden mand, og historien fortæller, at han for hvert opbragt skib byggede et ekstra vinduesfag på sit stuehus. Tæl selv efter, når du kommer forbi!

I Historisk Arkiv er der rigtig meget viden om gårdens beboere og drift gennem tiden. F.eks. er Bertel Jansens ligtale er bevaret.

Tipoldebarnet, Bertel Petersen, der blev født på Aldershvile i 1896, har skrevet sine erindringer fra barndomshjemmet i bogen: ”Som jeg husker det”, der blev udgivet af arkivet i 1990.

Gårdens marker er solgt fra, og gården er i dag omkranset af butikscenteret, Magleby Torv.

Aldershviles bomærke i Dragørs borgmesterkæde.
Aldershviles bomærke i Dragørs borgmesterkæde.

Se flere billeder af Aldershvile på Arkiv.dk

Scroll til toppen