Kongevejen 18

Hvor Kongevejen deler sig i to “grene” på sin vej mod havnen, lå i århundreder en landsbrugsejendom. Gården har naturligt fået navnet “Kongevejsgården”.

Gårdens historie går helt tilbage til den store markedsplads i den sene middelalder, hvor den tilhørte kongen.

Under Grevens Fejde i 1536 brændte gården ned, men blev genopbygget. Gården blev tilbudt som ejendom til de hollandske indvandrere i Store Magleby i 1521, men først omkring 1550 overtog de den.

Under krigen med Sverige i 1658 blev gården igen brændt ned og bygget op igen.

Pladsen foran gården hvor den gamle mødding lå, har fået navnet Neels Torv. Ikke underligt, da stort set alle hustruer på gården gennem tiderne har heddet Neel, selv om det er stavet ligt forskelligt: Nille Gert Rayers, Nille Sybrandt Cornelis, Neele Rayers Jacobs, Neel Jan Timann, Neel Jan Jansen Raagaard.

Bygningernes historie har været dramatisk. Ud over brande, så rev en skypumpe i en julestorm i 1904 to længer ned samt en del af gårdens tag. Svinestalden og svinegården ud mod Kongevejen blev revet ned. Det nye hus er i dag vinhandel.

En anden længe kom til at rumme hestestald, kostald og en fårestald, der senere blev omdannet til skomagerforretning.

Fra 1910 blev gården drevet af Peter Jansen med hustru Leudo.

Kongevejsgården efter ombygningen til supermarked. Foto 1981
Kongevejsgården efter ombygningen til supermarked. Foto 1981.

Omkring 1960 ophørte landbruget, og gården blev revet ned. Planen var at opføre en forretningsejendom på stedet, men på grund af byggestop, lå grunden ubebygget hen indtil omkring 1964, hvor der blev opført en bygning til et Irma-supermarked.

Under udgravningerne til det nye kompleks gjorde man flere arkæologiske fund fra sildemarkedstiden omkring 1400-tallet.

Gårdens bomærke i Dragørs borgmesterkæde.
Gårdens bomærke i Dragørs borgmesterkæde.

Se flere billeder af Kongevejsgården på Arkiv.dk

Læs mere om gårdens beboere i 1700- og 1800-tallet

Scroll to Top