Engang i 1800-tallet anlagde Jan Hansen Svane (1807-1877) en lille privat havn syd for Dragør.
Da han døde, blev den ført videre af hans hustru, Sass. Hun døde i 1893, og i opgørelsen af hendes bo, stod der bl.a., at havnen gav en lejeindtægt på 120 kr. om året.
Efter Sass’ død blev havnen formentlig videreført af skipper Christen Palm Friis og hans søn Palm Christen Friis.
Havnen lå lige ud for det sted, hvor Dragør Badehotel blev opført omkring 1907.
Den bestod af et lille, firkantet bassin, der var beregnet til joller og småbåde.
Ind til havnen gik en lang, smal rende, hvor der på begge sider lå store sten, der var fisket op af havet. Renden var så smal, at to både ikke kunne passere hinanden.
I selve havnebassinet var der plads til 4-5 små både. Der var en lille, indhegnet havneplads, omgivet af et stakit. Her stod en barkekedel, med en temmelig høj skorsten.
I 1930 blev havnen fyldt op med skrald og nogle år efter blev den erstattet af Kajakhavnen.