De bykulturelle
Da det i 1959 blev kendt, at et rederi havde planer om at etablere en færgerute fra Dragør til Limhamn i Sverige, fik det læge Poul Dich og kredsen omkring ham til at reagere.
En arbejdsgruppe, der blev nedsat af Dragør Museumsforening, diskuterede færgetrafikkens konsekvenser for Dragør og udarbejdede under navnet Dragørs Bykulturelle Udvalg, et forslag til en samlet løsning på de frygtede problemer.
Udvalget påtog sig at løfte arven efter foreningen Dragørs Fremme, der indtil midten af 1900-tallet arbejdede på at forskønne og udvikle Dragør.
I udvalget fødtes for første gang også tanken om, at den gamle bydel skulle være helt fri for bilkørsel. Man pegede på, at det var nødvendigt med en overordnet planlægning for hele Dragør og en særlig plan for bevaringen af den gamle bydel.
Lodstårnskomiteen
Samme år som det bykulturelle udvalg opstod, havde Dragør Lodseri planer om at fjerne det gamle lodstårn på havnen.
Lodserne brugte ikke længere tårnet til at holde udkig efter skibe, der havde behov for assistance fra lodserne. Radiokommunikation havde overtaget udkigsmandens opgave, og nu var tårnet i temmelig dårlig stand.
Imidlertid tog en kreds af Dragør-borgere initiativ til at få tårnet bevaret som et vartegn for byen. De nedsatte en komité, og det lykkedes at indsamle ca. kr. 18.000, som rakte til at sætte lodstårnet i stand.
Den 19. august 1960 overdrog komiteen det nyrestaurerede tårn til Dragør Kommune med en klausul om, at lodstårnet i de næste 50 år skulle vedligeholdes af kommunen. Komiteen blev herefter opløst, men dens medlemmer havde fået skabt et netværk af personer, der interesserede sig for spørgsmålet om at bevare Dragørs bymiljø.
Nogle af medlemmerne i Lodstårnskomitéen var gengangere fra det bykulturelle udvalg. Den 17. november 1959 sad et par af dem til møde hos installatør Herman Riber, der boede på Præstefælledvej i Tårnby.
Færgemodstanderne
Efter mødet faldt snakken på Dragørs fremtidsudsigter, og man blev hurtigt enige om, at med en fortsat udvidelse af bebyggelsen langs Sydstranden og den kommende færgerute, ville Dragørs fremtid udvikle sig faretruende. De havde ikke stor tiltro til, at de to etablerede politiske partier i Dragørs kommunalbestyrelse, Socialdemokraterne og den borgerlige fællesliste, kunne bringes på rette vej.
Herved opstod så ideen, at man jo kunne opstille en tredje liste til det kommende kommunalbestyrelsesvalg i 1962 og det blev Liste T – som var det navn Tværpolitisk Forening stillede op under.
Listen fik fra 1970’erne og et par årtier frem solid opbakning og besatte borgmesterposten i Dragør Kommune i flere perioder.
Tværpolitisk Forenings jubilæumsbog
Da Dragør Lokalarkiv blev opfordret til at medvirke ved Tværpolitisk Forenings jubilæum, var det naturligt, at arkivets bidrag ikke bare blev en beskrivelse af listens og foreningens indre liv, men af det halve århundrede, hvor jubilaren har været repræsenteret i kommunalbestyrelsen i Dragør.
Jubilæumsskriftet kan derfor både læses som en kavalkade over nogle af de sager, der har skabt politisk debat i Dragør og som historien om én af de politiske bevægelser, der har præget den altid debatlystne befolkning i Dragør Kommune.
Jubilæumsskriftet udkom tilfældigvis i samme år, som arkivet markerede sit eget 50 års jubilæum. Det var dog ikke Tværpolitisk Forening, der grundlagde Lokalarkivet, men det opstod på baggrund af de samme gode intentioner om at bevare Dragørs særlige historie og beskytte det historiske miljø i byen, som i gennem mange år har været en del af foreningens program.
Tværpolitisk Forening har ved flere lejligheder haft lokalhistoriske indslag ved sine møder og arrangementer, og da foreningen fejrede sit 40 års jubilæum, foregik det i arkivets lokaler på Stationsvej.
Efter at Jørgen Rosschou, der var Liste T’s første medlem af kommunalbestyrelsen, døde, blev hans scrapbøger overladt til Lokalarkivet. De har siden været en væsentlig kilde til arbejdet med kommunens nyere historie – og et vigtigt kildemateriale til “50 år på tværs”.
Fordyb dig i historien:
Se Poul Dichs artikel: Man gjorde en by fortræd
Se hvem der sad i foreningens første bestyrelse
Se Tværpolitisk Forenings oplæg til kommunalvalget 1962