Kinalodsen

Sophus Jørgensens familie i Bjergerlav 10 i Dragør. Sophus og hans forlovede Trine ses længst til venstre. Foto ca. 1904.
Sophus Jørgensens familie i Bjergerlav 10 i Dragør. Sophus og hans forlovede Trine ses længst til venstre. Foto ca. 1904.

Sophus Jørgensen blev født i Dragør i 1876 som den første af en søskendeflok på fem.

Faderen, Hans Christian, var fisker og kom fra Sletten lidt syd for Helsingør. Han flyttede nok først til Dragør i forbindelse med brylluppet med Sørens mor, Marchen, der fandt sted i 2. juledag 1875. Kun et halvt år efter kom Søren til verden.

Vi ved ikke præcist hvor Søren boede som lille, men måske var det på Hollandsfed 6, hvor Marchen boede, inden hun blev gift. Faderen fiskede måske i nogle år både fra Sletten og Dragør, indtil parret købte huset på Bjergerlav 10 i 1881.

Hans Christian Jørgensen arbejdede både som fisker og kadrejer, dvs. han med en flydende købmandshandel kunne forsyne de skibe, der sejlede gennem Øresund, med proviant.

Han levede dog også af fiskeri og forsatte med at fiske efter Marchens død i 1911. Fiskeriet blev måske endda hans skæbne, for han blev i 1923 fundet død – drivende i Øresund omkring Saltholm.

Som ung aftjente Sophus Jørgensen værnepligten i Flåden og tog en skibsføreruddannelse på Fanø Navigationsskole. Derefter stak han til søs med nogle af de sidste sejlførende skibe, f.eks. skonnerterne ”Emma” og ”Sir John Franklin”.

Med barken ”Mathilde” af Fanø var han i år 1900 ved øen Celebes, hvor skibet gik på grund.

Sophus Jørgensen hos fotografen i Shanghai 1908. Billedet er måske sendt hjem til Sophus' forlovede i Dragør.
Sophus Jørgensen hos fotografen i Shanghai 1908. Billedet er måske sendt hjem til Sophus’ forlovede i Dragør.

Som 22-årig kom han til Shanghai, hvor han var ansat på et kabelskib fra Store Nordiske Telegrafselskab. Senere arbejdede han i det kinesiske toldvæsen. På grund af utilfredshed med ansættelsesforholdene i selskabet, startede han et forhyringskontor. I 1913 blev han lods i Shanghais havn og fik bl.a. gennemført forskellige forbedringer af havnen.

Han fik også sat landbrugsdrift i gang i omegnen af Shanghai. Som barn havde han oplevet, hvordan køerne gik og græssede på engene syd for Dragør – og forsynede byen med frisk mælk. Sophus fik hentet seks malkekøer fra Danmark til Kina. Inititativet blev dog ingen succes, for køerne døde, da de drak forgiftet vand fra et vandløb.

Det gik bedre med lodseriet, og en gang imellem skulle et dansk skib lodses i havn, og var der dragørsøfolk ombord, fik Sophus nyt hjemmefra.

Efter Kinas nederlag i Opiumskrigen i 1842 oprettede vestlige nationer en koncession på sandbankerne ved det lille kinesiske fiskerleje Shanghai. Placeringen var handelsstrategisk begrundet. Ved udmundingen af den store Yangziflod, der var en fortræffelig transport- og kommunikationsvej ind til Midtkina, kunne man anlægge pakhuse og lagerplads og kontrollere handelen med det kinesiske bagland. Efterhånden som Shanghai blev udbygget, voksede den udenlandske befolkning. I 1865 var der 2.500, i 1915 omkring 20.000 og i 1932 næsten 70.000 udlændinge. 

Shanghai var i første halvdel af det tyvende århundrede teknologisk og vidensmæssigt en af de mest udviklede og sofistikerede byer i Asien. Shanghais økonomiske og handelsmæssige position i første halvdel af sidste århundrede var lig med den position, som Hong Kong, Taiwan og Singapore tilsammen indtager i dag. Østens Paris blev Shanghai også kaldt. Set med europæiske øjne var Shanghai for hundrede år siden det mest ”vestlige” sted øst for Suez kanalen.

I 1908 var han hos fotografen Lai Chong i Shanghai, hvor han fik optaget sit portræt, som han sendte hjem til familien.

Modtageren var måske Sophus’ forlovede Trine Julie Steffensen. Trine arbejdede som husholderske for lodsen Peter Strømberg. Det fortælles, at hun ikke turde tage den lange rejse til Kina for at besøge Sophus, men gik hjemme i Dragør og ventede på, at han en dag skulle komme hjem.

Der kom dog ind imellem nyheder hjem gennem kammeraten Hans Jeppesen Borg, der en gang skrev om de to venners planer: ”Hvad vilde I sige om en skøn Dag en rigtig kinesisk Junke kom ankrende op paa Dragør Rhed en skønne Dag, ladet med Silke og Couriositeter?”

Måske havde Sophus også selv planer om at vende hjem til Trine. Han tænkte i hvert fald på sin familie, og havde i en lokal bank anbragt en kuvert med et bundt russiske pengesedler fra 1917. De var sendt hjem mens revolutionen i Rusland var på sit højeste. Hvem pengene var tiltænkt, ved vi ikke, men måske skulle Trine have dem? Men hun fik dem aldrig.

Sophus Jørgensen sendte dette kinesiske testel hjem til Trine i Dragør. Stellet tilhører Museum Amager og kan ses i udstillingen på Dragør Museum.
Sophus Jørgensen sendte dette kinesiske testel hjem til Trine i Dragør. Stellet tilhører Museum Amager og kan ses i udstillingen på Dragør Museum.

I 1919 blev Trine fundet død, kun 42 år gammel. Historien i familien fortæller, at hun tog sit eget liv på grund af den ulykkelige kærlighed. Sophus var i mellemtiden blevet gift med en engelsk dame i Kina og da denne nyhed kom til Dragør, har hun vist, at Sophus aldrig ville blive manden i hendes liv.

For Sophus gik livet videre og noget tyder på, at han trivedes i fjernøsten. Ud over sit arbejde som lods, fik han tid til at tegne og male. På sine ældre dage levede han nærmest af at sælge sine malerier.

I Shanghai var han involveret i sociale og kulturelle aktiviteter for danske i byen. Han var formand for Shanghais danske skoleforening og viceformand for Det Danske Samfund.

Sophus Jørgensen var i Danmark omkring 1928 og besøgte Dragør. På det tidspunkt var han formentlig flyttet til Australien, hvor han endte sine dage.